Af Lars Lindevall - 06/08-17 08:29

To turister taget på fersk gerning: Sendte hilsen til HitlerTo turister taget på fersk gerning: Sendte hilsen til Hitler

Der findes dårlige idéer. Og så findes der ekstremt dårlige idéer.

storybild

To kinesiske turister fik hver en bøde, da de heilede foran den tyske parlamentsbygning. (Billede: Kay Nietfeld)

Eksempelvis må det siges at være en exceptionel dum idé at stille sig op og heile foran den tyske Rigsdagsbygning, Reichstag - blot fordi, at det kunne se sjovt ud på en selfie.

Men det var alligevel, hvad to turister fandt på, da de var på ferie i den tyske hovedstad, Berlin.

Lørdag morgen blev de to kinesiske mænd på 23 og 49 år taget på fersk gerning af tysk politi, da det var i færd med at tage et par billeder foran den historiske parlamentsbygning, mens de lavede en Nazi-honnør til ære for mobil-kameraet.

De blev umiddelbart efter sigtet for at bruge 'symboler for af en forfatningsstridig organisation', skriver den tyske avis, Berliner Tageszeitung.

De kinesiske turister blev taget med til politistationen, hvor de hver fik en bøde på 500 euro, svarende til ca. 3.720 kroner.

Det er ikke første gang, at turister har fået bøder for at lave Nazi-hilsner i Berlin, hvilket er strafbart i Tyskland.

I 2011 blev en 30-årig canadisk turist lagt i håndjern og idømt en bøde, da han bad sin 29-årige kæreste om at tage et billede af ham, mens han heilede foran den tyske parlamentsbygning.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx