Af Heidi Pedersen - 09/12-17 10:44

Drømmepille på vej: Kan få dig i bedre form - helt uden at træneDrømmepille på vej: Kan få dig i bedre form - helt uden at træne

I fremtiden vil vi måske kunne nøjes med en pille i stedet for at trække i træningstøj, viser ny forskning

storybild

Måske kan du i fremtiden slippe for at træne og så i stedet tage en pille.

Der er godt nyt for sofakartoflerne, der ikke kan eller hader at træne. Forskere har nemlig fundet ud af, at man ved at tilføre mus et særligt protein kan øge musenes udholdenhed med hele 60 pct.

Resultaterne, der for nylig er offentliggjort i tidsskiftet Cell Metabolism, kan endnu ikke overføres til mennesker, men det kan måske danne grundlag for udviklingen af en fremtidig træningspille, skriver det norske dagblad VG.

Proteinet PPAR spiller en vigtig rolle i at aktivere forskellige gener, som er vigtige for præstation ved eksempelvis udholdenhedssport. Det drejer sig blandt andet om gener, der øger cellernes energiniveauer, gener for fedtforbrændingen, gener for fedtsyretransporten samt gener, som kontrollerer sukkeroptagelsen i musklerne.

Musene, der fik tilført proteinet PPRA fik derfor foruden bedre udholdenhed også mere kontrol over deres blodsukker samtidig med, de opnåede vægttab. Den norske professor i biologi, Kristian Gundersen ved Universitet i Oslo kalder forskningen for 'interessant'.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det vil betyde, at man i fremtiden vil få en pille, som tilnærmelsesvis vil give samme effekt som træning,« siger han til avisen.

Da forskerne tilførte musene PPRA, kunne de øge deres evne til at løbe i en trædemølle fra 160 minutter til 270 minutter. De tog således 60 pct. længere tid, før musene ramte den såkaldt 'væg', som alle langdistance-løbere frygter.  Altså det tidspunkt, hvor de syrer til og ikke længere kan fortsætte.

»Du kan undgå 'væggen' på to måder. Den traditionelle er ved at træne. Men det er altså også muligt at opnå samme effekt uden at bruge energi på at træne,« siger professor Ronald Evans ved Salk Institute i Californien i USA, der står bag forskningen.

Resultaterne kan dog ikke overføres direkte til mennesker. Det forklarer den danske professor i molekylær fysiologi ved Københavns Universitet, Jørgen Wojtaszewski.

»Der er forskelle på mennesker og mus. Vi har ti gange så meget sukker i musklerne, så effekten vil ikke være lige så stor hos os. Den vil måske være 5 pct. Men det vil naturligvis stadig være meget interessant,« siger han.

I første omgang håber forskerne, at proteinet vil kunne hjælpe mennesker, der er syge eller har været ude for en ulykke og derfor ikke har mulighed for at træne. Når man er sengeliggende – selv i kort tid – går det nemlig meget hurtigt ned ad bakke for kroppen. Det vil en eventuel motionspille dog kunne modvirke, så kroppen stadig er stærk, når man eksempelvis skal genoptræne. Pillen vil formentlig først være en realitet ca. 10 år ude i fremtiden, vurderer forskerne.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tine Aurvig-Huggenberger taler ud om...
bt.dk
Faxe vil ikke søge Wengers job: Mange...
bt.dk
Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Fie Laursen flyttet sammen med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx