Af - 10/01-15 18:58

Bror til dræbt politimand: Ahmed blev dræbt af 'falske muslimer'Bror til dræbt politimand: Ahmed blev dræbt af 'falske muslimer'

- I må ikke forveksle ekstremisterne med muslimer, lyder bønnen fra den dræbte politimands bror.

storybild

(Billede: lemonde.fr)

Broren til den dræbte politimand, Ahmed Merabet, i onsdagens angreb mod Charlie Hebdo i Paris har talt ud på et pressemøde. Det skriver Le Monde.

Her forklarer han, at hans bror, var 'meget stolt over at repræsentere det franske politi og at forsvare republikkens værdier: frihed, lighed og broderskab'.

- Min bror var muslim, han blev skudt af falske muslimer. ( ... ) Islam er fredens og kærlighedens religion - vi har intet med dem at gøre. Jeg er helt ødelagt over min brors død. Jeg har det godt med, at brødrene Kouachis er døde, men jeg ville gerne have set dem, lyder det fra broren.

Han har en opfordring til verden:

- Jeg henvender mig til alle racister, islamofobikere og antisemitter: I må ikke forveksle ekstremisterne med muslimer, siger han.

I morgen er der dømt folkemarch i Paris, hvor 5.500 politifolk er udkommanderet. Her deltager ledere fra hele verden, og op mod 700.000 franskmænd ventes på gaden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx