Af Webstud/JP - 16/08-17 15:25

Bodybuilder død af at spise for meget protein op til konkurrence Bodybuilder død af at spise for meget protein op til konkurrence

En kvindelig bodybuilder og mor til to er afgået ved døden, efter at have indtaget en overdreven mængde proteinshakes og proteinholdig mad.

storybild

Meegan Hefford. (Billede: Instagram/meeganheff)

Den australske bodybuilder og mor til to Meegan Hefford er død bare 25 år gammel, fordi hun som led i en diæt har indtaget for meget protein.

Det skriver The New York Post.

Hefford blev fundet bevidstløs i sin lejlighed i det vestlige Australien og blev straks kørt på hospitalet, hvor hun blev erklæret hjernedød. Hun gik bort to dage efter.

Heffords mor, Michelle White, var bekymret for sin datter, som gik i fitnesscenteret to gange om dagen og som ofte klagede over overdreven træthed. Moderen vidste ikke, at datteren drak proteinshakes, men efter hendes død, fandt hun en større mængde emballage fra proteinshakes i datterens køkken. Moderen tror, at supplementerne er købt på internettet, hvor der ikke er de samme restriktioner på køb af ernæringssupplementer.

Den 25-årige kvinde var i gang med at træne til en bodybuilding-konkurrence, der skal finde sted i september, og hun var derfor på en stram, proteinholdig diæt.

I forbindelse med Heffords død opdagede lægerne, at hun led af en sjælden sygdom, urea cyklus-lidelse, der kan forhindre kroppen i at optage protein. Lidelsen kan betyde, at kroppen optager en dødelig mængde ammoniak i blodet samt forårsage væskeophobning i hjernen.

Dødsårsagen blev af lægerne fastslået til at være »indtag af bodybuilding-supplementer«.

»Jeg ved, der er andre end Meegan, der er havnet på hospitalet, fordi de har overforbrugt supplementer«, fortæller Heffords mor ifølge The New York Post.

»Salget af disse produkter skal reguleres yderligere«, afslutter hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx