Af Sebastian Kirk - 24/12-17 13:15

Disse mænd er begge heteroseksuelle: Derfor er de nu blevet giftDisse mænd er begge heteroseksuelle: Derfor er de nu blevet gift

To irske mænd på 58 og 83 år er blevet gift med hinanden - selv om de begge er heteroseksuelle.

storybild

Michael O'Sullivan (58, tv.) og Matt Murphy (83, th.) er begge heteroseksuelle. Men nu er de gift med hinanden.

Når to mennesker siger 'ja' til hinanden, medfører det som regel, at de efterfølgende deler ægteseng og lever resten af deres liv sammen som ægtefolk.

Sådan er det ikke for Matt Murphy og Michael O'Sullivan. De to irske mænd er godt nok netop blevet viet på rådhuset i Dublin i Irland - men årsagen er ikke kærlighed. Ikke sådan i en traditionel forstand i hvert fald.

Nej, de har såmænd bare fundet et lille 'smuthul' i loven, der gør, at de kan spare næsten 400.000 kroner, hvis bare de kalder sig 'mand og mand'. Det skriver irske Mirror.

83-årige Matt og 58-årige Michael er bedste venner og har kendt hinanden i 30 år. Michael fortæller til Mirror, at de begyndte at hænge ud sammen, da hans andet forhold forliste - og hurtigt blev de gode venner.

Da Michael på et tidspunkt for år tilbage mistede sin lejlighed, stod han pludselig uden tag over hovedet. Matt blev samtidigt ramt af en form for muskelgigt, der førte til hovedpiner og nedsat syn, så Michael flyttede ind i hans hus for at passe ham i en periode.

»Da han kom hjem (fra hospitalet, red.), havde han det svært. Jeg blev hos ham i et stykke tid, og på et tidspunkt sagde Matt: 'Hvorfor flytter du ikke bare ind?'. Jeg tog hjem og blev hos ham en gang imellem, men aldrig på fuld tid,« fortæller Michael O'Sullivan.

Det nagede dog Matt, at han ikke havde råd til at betale Michael for at passe på ham, så han besluttede sig for, at når han ikke er iblandt os mere, så skal Michael have hans hus. Og her opstod problemet så.

»Jeg sagde til ham, det var en god idé, men at jeg ville være nødt til at sælge huset igen for at betale en kæmpe arveafgift (cirka 370.000 kroner, red.). Med det, der ville være tilbage, ville jeg ikke have nok til at købe et andet hus,« siger Michael.

Efterfølgende talte Matt med en veninde, og hun sagde for sjov, at Matt og Michael burde gifte sig med hinanden. Så ville de slippe for at betale arveafgift.

»Så fortalte han mig det en dag. Og jeg sagde, at jeg gerne ville giftes med ham,« siger Michael.

Og det blev de så - foran 11 vidner på Rådhuset i Dublin. Ægteskaber mellem personer af samme køn blev lovliggjort i Irland i 2015, og det er Michael dybt taknemmelig for.

»Homoseksuelle har kæmpet hårdt for ligestilling i dette land. De er blevet diskrimineret det meste af deres liv, men nu har de fået ligestilling - for dem selv, men også for alle andre,« siger han.

Matt, der har været ungkarl hele sit liv, er glad for, at han nu har fået mulighed for at gå ned ad 'kirkegulvet'. Han beskriver Michael som den bror, han aldrig havde.

»Han er altid så bekymret for mig. Han er min bedste ven,« lyder det fra den 83-årige, nygifte mand.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tragedie: 14-årig dreng død efter...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Brøndby-spillerne fik fri: Zorniger...
bt.dk
Superliga-klub anklaget for...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx