Af - 06/04-13 18:00; Opdateret: 06/04-13 18:29

Forsker: Forbyd dræberrobotter nu!Forsker: Forbyd dræberrobotter nu!

Fremtidens militære robotter kan egenhændigt starte en krig. Derfor skal de forbydes, siger forsker i kunstig intelligens.

storybild

En amerikansk drone, der benyttes i Kandahar-regionen i Afghanistan.

I årtier har Hollywood skabt film om robotter, der trodser menneskets vilje og på egen hånd dræber massevis af mennesker.

Dette scenarie er måske ikke så langt væk. Derfor opfordrer Noel Sharkey, professor i kunstig intelligens ved University of Sheffield, til at verdens regeringer forbyder dræberrobotter.

Det er især et direktiv fra det amerikanske forsvar fra november 2012, der giver militæret lov til at udvikle autonome (uafhængige, selvbestemmende, red.) krigsrobotter, som bekymrer Sharkey.

- Er der nogen der overvejer hvordan autonome våben kan destabilisere verdenssikkerheden og skabe utilsigtede krige?, skriver han på cnn.com.

I denne måned vil en gruppe NGO'ere lancere en kampagne, der skal føre til en international juridisk bindende traktat, der forbyder udviklingen af autonome dræberrobotter.

- Så snart der er lavet for store nationale investeringer i denne teknologi, så er det måske for sent, skriver Sharkey.

USA bruger i øjeblikket fjernstyrede bombefly og såkaldte droner til at bombe terrorister i fjerne lande.

Det er videreudvikling af teknologi som denne, der skaber bekymrer.

Sharkeys frygt går på, at fremtidens intelligente robotter selv kan starte angreb uden at mennesker har været involveret i processen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx