21/05-14 09:29

Fransk fadæse: 2000 nye tog er for brede for togstationerFransk fadæse: 2000 nye tog er for brede for togstationer

Frankrig må bruge omkring 50 millioner euro på at udvide mange togstationer, der er for smalle til nye tog.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

Omkring 2000 nye tog, der er bestilt af tog-operatøren SNCF, der svarer nogenlunde til DSB, er for brede til adskillige franske togstationer.

Derfor er Réseau Ferré de France (RFF) nødt til at flytte 300 af omkring 1200 togperroner længere væk fra hinanden, så de nye tog kan køre ind på stationerne.

Fantastisk billede: Buschauffør standser for at trøste grædende pige
Fantastisk billede: Buschauffør standser for at trøste grædende pige

Regningen for miseren vil ligge på omkring 50 millioner euro, eller hvad der svarer til 373 millioner kroner, skriver det satiriske og undersøgende magasin La Canard Enchaine.

Fejlen opstod ifølge magasinet, da SNCF bestilte de nye tog fra den franske producent Alstom og canadiske Bombadier. Her angav man angiveligt forkerte mål fra RFF, skriver La Canard Enchaine.

RFF har sagt, at der på perronerne var 10 centimeter tilovers på hver sin side af togene, og SCNF bestilte således nye tog, der var 20 centimeter bredere end de gamle.

Politiet roser: Spritstiv kvinde tilbageholdt af borgere
Politiet roser: Spritstiv kvinde tilbageholdt af borgere

Men RFF undersøgte ikke de ældre stationer i Frankrig, hvor perronerne ligger væsentligt tættere på hinanden.

På mindst én togstation skal skinnerne også flyttes længere væk fra hinanden for at undgå, at togene støder sammen.

En talsmand for RFF bekræfter fejlen over for en fransk radiostation.

- Vi opdagede problemet lidt for sent. Det anerkender vi, og vi accepterer fuldt ansvar på den baggrund, siger Christoph Piednoel til Radio France Info ifølge AFP.

Ukendt gademusikant skaber viralt hit
Ukendt gademusikant skaber viralt hit

RFF har afsat knap 600 millioner kroner til arbejdet, som hovedsageligt er i det sydvestlige og centrale Frankrig.

RFF tabte knap 450 millioner kroner i 2013 og har en gæld på over 250 milliarder kroner. Selskabet håber, at man kan dele den kommende millionregning med SNCF og regionale regeringer, skriver La Canard Enchaine.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx