18/07-17 20:38; Opdateret: 18/07-17 21:56

Ældre mand påkører svensk varehus og folk flygter i panikÆldre mand påkører svensk varehus og folk flygter i panik

To personer kom lettere til skade, da en bil tirsdag aften påkørte et indkøbscenter i det sydvestlige Sverige.

storybild

Ullared. En personbil er kørt ind i varehuset Gekås Ullared i Sverige. Politiet mener, at det er en ulykke. Folk løb væk i panik.

- Det er en form for trafikulykke. En bil er kørt ind mod udgangen, siger politiets pressetalsmand Tommy Nyman til avisen Expressen.

To personer har fået lettere skader.

Der skal ifølge Nyman være tale om hudafskrabninger, som de pådrog sig under flugten fra bilen, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Billeder fra stedet viser en bil, der holder inde i varehusets udgangsparti.

I begyndelsen af april blev fem personer dræbt, da en lastbil bragede ind i fodgængere og en butik i Stockholm. Dengang var der tale om et angreb.

Det er politiets vurdering, at tirsdagens hændelse er en ulykke forårsaget af en "forvirret" mand i 65-årsalderen.

Man har ikke fået et svar på, hvorfor manden kørte ind i Gekås Ullared.

Han er mistænkt for hærværk og legemsbeskadigelse, men flere mulige sigtelser kan følge, når politiet har afhørt flere vidner.

Gekås Ullared ligger omkring 30 kilometer øst for Varberg i det sydvestlige Sverige.

Ingen personer skal ifølge politiet være kommet til skade, og chaufføren af bilen er pågrebet af vagter.

- Vi ved, at sikkerhedsvagter har taget hånd om manden, som virker forvirret, siger politiets talsmand. Han tilføjer, at chaufføren måske lider af en sygdom.

Politiet blev tilkaldt klokken 19.55.

Bilen har lækket benzin ved porten til varehuset, og redningstjenesten skal rydde op. Politiet gennemfører tekniske undersøgelser, hvorfor stedet er afspærret.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-klub med vigtig besked før...
bt.dk
Medie: Brøndby jagter tysker med...
bt.dk
Kendt imam beroliger Støjberg: Sådan...
bt.dk
'Har du også prøvet at begå klassisk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx