Af - 18/03-14 08:41; Opdateret: 18/03-14 09:05

Modne kvinder jager unge mænd på nettetModne kvinder jager unge mænd på nettet

Cougars erobrer datingplatforme. For kvinder over 40 handler jagten på unge mænd om sex - men ikke kun.

storybild

(Billede: Polfoto/ Matt Sayles)

For mænd er fænomenet ikke nyt: I en vis alder - af mange kendt som midlife-crisis - går de igen på partnerjagt. Og for det meste kommer kun betydeligt yngre kvinder på tale. Nu breder denne trend sig også til det andet køn: Stadigt flere ældre kvinder opdager fordelene ved sprøde, unge mænd.
Prominente kvinder som Demi Moore, Madonna, Courtney Cox og Susan Sarandon har med sine op til 30 år yngre partnere gjort denne form for aldersforskel acceptabel.

Madonna tog ny boytoy med på familie-ferie
Madonna tog ny boytoy med på familie-ferie

For ældre kvinder, der bevidst leder efter yngre mænd, findes der allerede et etableret engelsk udtryk: Cougar, som bogstaveligt talt betyder puma. På det seneste har disse rovkatte fået mulighed for at lede efter lækkerbidskener på websites, der er specielt udviklet til dem. For eksempel ekspanderede den canadiske webside Cougarlife.com ifølge Landbote sidste år til Tyskland, Østrig og Schweitz.

- Mød Fraskilte kvinder, enlige mødre og sexede singler, der er på udkig efter en ung fyr, står der på forsiden.

12 procent af unge mænd vil have ældre kvinder

De schweiziske datingportaler har for alvor opdaget målgruppen bestående af ældre kvinder og yngre mænd, der går efter erotiske dates, eller som sågar leder efter nye parforhold. Og trenden har forlængst vundet indpas i samfundet.

Nu kan du leje venner på timebasis
Nu kan du leje venner på timebasis

- Vi har fulgt denne unge, boomende trend fra starten, og ser den bekræftet ved online-dating, skriver Singleboersen-vergleich.ch.

Undersøgelser lavet af Singleboersen-vergleich.ch viser, at godt 8 procent af mænd under 30 år hos landets største datingportal friendscout24.ch leder efter en betydeligt ældre partner. Hos kendte portaler for erotikdating er tallet hele 12,6 procent.

Men hvad handler disse relationer om? Om sex? Eller sågar om kærlighed?

- Sex er klart i forgrunden i et sådant forhold, men det handler også om frihed og oplevelser, siger parforholdscoach Rainer Grunert, der sammen med sin kone har en klinik for parterapi i Zürich. Fordelen ved en yngre partner er ifølge ham åbenbar:

- Det er som en blodtransfusion fyldt med ungdom, det er befrugtende, spændende, nyt, siger han.

Kvinders sexualitet topper i 40-års alderen

Derudover er Kvinder i 40-erne ifølge Grunert ofte økonomisk uafhængige. De har fået det antal børn, de ønsker, og afkommet er måske allerede ude af huset. Hvad enten de er fraskilte eller separerede, så har disse 'pumaer' også opnået meget karrieremæssigt, og de har frigjort sig fra moralske og samfundsmæssige forventninger.

Unge dater løs på smartphonen
Unge dater løs på smartphonen

- Nu vil de have det, de tidligere måtte klare sig uden. De kigger i deres partnervalg ikke længere på, om manden kan forsørge dem, de er selvbestemmende, slår Grunert fast.

Kriterierne for partnervalg ændrer sig betydeligt i denne alder, først og fremmest fordi kvinderne er mere selvbevidste.

- Dertil kommer, at lysten og den uhæmmede sexualitet hos kvinder topper i alderen mellem 40 og 50, siger Grunert.

Hos mænd i denne alder falder testosteronniveauet dog betragteligt.

- Mænd mellem 17 og 29 har det højeste testosteronniveau. De vil have sex og sjov uden forpligtelser. Præcis dette finder de hos en erfaren kvinde, fortæller Grunert.

Om en sådan relation kan udvikle sig til at være mere end en affære afhænger ene og alene af personerne.

Grimme kvinder skal lokke mænd på datingsite
Grimme kvinder skal lokke mænd på datingsite

- Det er essensielt, at parret finder en substansiel basis, et slags fundament, der indeholder mere end sex, siger Grunert.

Men at en 40-årig kvinde og en 25-årig mand kan blive forelskede er ifølge ham helt sikkert.

- Men tiden arbejder naturligvis dobbelt imod dem, siger Grunert.

Kvinderne er ofte bittre og behøver magt

Når man surfer på cougar-sider falder man ofte over udtryk som sukkerdreng, toy-boy eller sågar hvalp. Er dette ikke nedsættende?

- Naturligvis, siger Grunert.

- De kvinder, der leder efter mænd på siderne, er ofte bittre, og de er derfor meget modtagelige overfor denne form for sprog.

Et vigtigt aspekt i disse relationer er da også kvindens magtfølelse. Hun har måske levet længe i en typisk mor- eller husmorrolle, og hun nyder derfor nu selv at tage styrringen.

Læs hele artiklen på tysk hos 20 minuten.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx