23/11-17 16:50

Rusland bomber IS i Syrien med langtrækkende bombeflyRusland bomber IS i Syrien med langtrækkende bombefly

Lederen af Ruslands generalstab siger, at Rusland formentligt vil reducere militær styrke i Syrien.

storybild

Ruslands forsvarsministerium meddeler torsdag, at langtrækkende bombefly har udført luftangreb mod Islamisk Stat. Scanpix/Stringer/arkiv

Moskva. Ruslands forsvarsministerium meddeler torsdag, at langtrækkende bombefly har udført luftangreb mod Islamisk Stat i Syriens Deir al-Zor provins.

- Det russiske luftvåben fortsætter med at støtte de syriske regeringsstyrker, som er i gang med en offensiv mod Islamisk Stats stillinger i den østlige del af landet, hedder det i en erklæring fra ministeriet.

- De russiske Tu-22M3 bombefly lettede fra en luftbase i Rusland og tilbagelagde over 2000 kilometer for at gennemføre angrebene mod Islamisk Stat nær bebyggelsen Al-Katia, hedder det med tilføjelsen:

- Samtidig lettede Su-24 bombefly fra luftbasen i Khmeimim og angreb forskellige spredte mål.

Den syriske hær genvandt tidligere på måneden kontrollen over byen Deir al-Zor, som ligger i den krigshærgede provins af samme navn. Det var den sidste større by i Syrien, som den ekstremistiske gruppe havde kontrol med.

Selve provinsen blev indtaget af Islamisk Stat i 2014, hvor gruppen ekspanderede dens selvudråbte kalifat, der strakte sig over store områder i Syrien og Irak.

I provinsen Deir al-Zor sidder gruppen på cirka en fjerdedel af territoriet, skrev AFP i sidste uge.

Islamisk Stat presses af både den syriske hær med Rusland i ryggen og en amerikanskstøttet milits ved navn Syriens Demokratiske Styrker. Militsen består af kurdiske YPG-soldater og arabiske syrere.

Lederen af Ruslands generalstab, Valerij Gerasimov, siger torsdag, at Rusland formentligt vil reducere landets militære styrke i Syrien inden for kort tid.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx