Af - 13/01-14 17:21

Ekspert: Positivt at indvandrere sender milliarder hjemEkspert: Positivt at indvandrere sender milliarder hjem

Indvandrere sender hvert år milliarder af kroner til venner og familie i deres hjemland. Det er en god ting, mener en forsker.

storybild

Udviklingslande kan have stor gavn af, at herboende indvandrere fra landende sender penge hjem, mener en ekspert. Her er vi i Libanon, som ifølge tal fra Verdensbanken er det land, der i 2012 modtog flest penge fra borgere, der er udvandret til Danmark. (Billede: Polfoto/Jan Dagø/arkiv)

Herboende montegrinere, libanesere, tyskere og mange andre nationaliteter sender hvert år milliarder af kroner hjem til familie og venner. Mere præcist var der i 2012 tale om hele 16 milliarder kroner.

Interaktivt kort: Så mange milliarder sender indvandrere ud af  Danmark
Interaktivt kort: Så mange milliarder sender indvandrere ud af Danmark

I udlandet har man frygtet, at nogle af de mange penge går til terror eller anden kriminalitet, men ifølge seniorforsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier er det altovervejende positivt, at indvandrerne sender penge hjem.

- I Danmarks tilfælde kan man langt hen ad vejen regne med, at det er penge, der ryger til familie eller industrier. Det er en minimal del af summerne, der går til lyssky formål, fortæller Nyberg, der har forsket i 'remitter', som man kalder de penge, der sendes hjem.

EU-firmaer dræner u-lande for penge
EU-firmaer dræner u-lande for penge

- Det bidrager meget til udviklingen af hjemlandende, der ofte er udviklingsøkonomier. På verdensplan bliver der sendt tre gange flere penge hjem end den samlede ulandsbistand, forklarer hun.

- Derfor ser Verdensbanken utroligt positivt på remitterne, og der er igangsat politikker, der skal gøre det billigere at sende penge hjem, så en større del af beløbet når hjem, frem for at ryge i lommen på Western Union eller nogle af de andre overførselstjenester.

Så mange millioner har pirater tjent ved Afrikas kyst
Så mange millioner har pirater tjent ved Afrikas kyst

Og de mennesker, der for eksempel sender penge hjem til familien, yder ofte et stort offer, påpeger Ninna Nyberg Sørensen:

- Det må jo være frygteligt hårdt for de mennesker, der udover at skulle forsørge sig selv, ofte på bunden af det danske arbejdsmarked, også at skulle skal forsørge familien derhjemme.

V-nestor: 40 kr. i timen i løn er okay
V-nestor: 40 kr. i timen i løn er okay

- Det er ikke nødvendigvis de rige, der sender mange penge – de tager ofte hele familien med og integrerer sig og sender ikke penge hjem. Det er mere arbejdere, der tager af sted i en begrænset tidsperiode og lader størstedelen af familien blive i hjemlandet, der sender mange penge hjem, vurderer seniorforskeren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx