Af - 03/03-17 07:19

Mysteriet hele Frankrig taler om: Gemmer bilen svaret på families forsvinden?Mysteriet hele Frankrig taler om: Gemmer bilen svaret på families forsvinden?

Fransk politi har fundet Sebastien Troadecs efterladte Peugeot. Dermed er mysteriet om familiens forsvinden måske nærmere en opklaring

Bildstrecke im Grossformat »

Det er mysteriet, hele Frankrig taler om i disse uger. Og måske står fransk politi over for et gennembrud i efterforskningen af familien Troadecs forsvinden. Torsdag fandt efterforskere den 21-årige søn Sebastien Troadecs sølvfarvede Peugeot 308 efterladt på en parkeringsplads i havnebyen Saint-Nazaire.

Det skriver franske Le Monde.

Familien Troadec - der består af består af faderen Pascal og moderen Brigitte samt deres to børn Charlotte på 18 år og altså Sebastien - har været sporløst forsvundet siden 16. februar. Deres hus i en forstad til Nantes i det vestlige Frankrig stod tomt, da politiet reagerede på baggrund af en slægtnings bekymring.

I begyndelsen var deres forsvinden et stort mysterium, men efterhånden, som efterforskerne har sat puslespillet sammen, tegner der sig et billede af, at Sebastien Troadecs, der bliver beskrevet som indesluttet, og som tidligere har ytret ønske om at dø, på en eller anden måde spiller en afgørende rolle i en tragedie.

Hel familie forsvundet på mystisk vis: - Det er som om tiden er frosset i huset
Hel familie forsvundet på mystisk vis: - Det er som om tiden er frosset i huset

Bilen i Sanit-Nazaire, der ligger 50 kilometer fra familiens bolig, var det eneste køretøj, som ikke længere var at finde på adressen.

Der var få spor i det forladte hus. Lidt blodrester og noget, som lignede forsøg på at skrubbe dna-beviser væk, mødte politifolkene. Sengene var ryddet, og der var ingen tandbørster i badeværelserne.

Men intet tyder på, at familien Troadec sidder under en palme et eller andet sted på den anden side af kloden.

I en pressemeddelelse skriver fransk politi, at de mistænker Sebastien Troadec for ’at have en dødbringende plan om at dræbe medlemmer af sin familie og måske sig selv’.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx