Af - 06/08-14 07:17

Passagerer fik overraskende undskyldning, da togselskab efterlod dem på perronenPassagerer fik overraskende undskyldning, da togselskab efterlod dem på perronen

85 togpassagerer blev efterladt på stationen i New York. Men de fik en undskyldning

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Det amerikanske togselskab Amtrak efterlod i lørdags 85 passagerer på perronen på Penn Station i New York.
De skulle ellers have været med et tog til Washington D.C.

Ved 15-tiden fik passagerne besked på at skifte perron, men den nye perron viste sig at være stedet, hvorfra et tog kørte til Boston, og imens tøffede toget til Washington D.C af sted uden de 85 passagerer, som måbende kunne se til fra den forkerte perron.

Smidt ud: Lille Victoria får penge og stor undskyldning fra restaurant
Smidt ud: Lille Victoria får penge og stor undskyldning fra restaurant

- De sendte os til den forkerte perron, og toget kørte af sted uden nogen passagerer. Den højre hånd vidste ikke, hvad den venstre gjorde, og det hele var bizart, siger passager Damien Miano til The New York Daily News.

Som et plaster på såret uddelte en Amtrak-medarbejder i første omgang poser med Doritos-chips til de rejsende, og bagefter fik de serveret pizza som en undskyldning.
Det afholdt dog ikke nogle af de rejsende for at udtrykke deres utilfredshed på Twitter.

Sidst på eftermiddagen lykkedes det Amtrak at få sendt de 85 passagerer af sted mod deres destination, så med maverne fyldt med pizza og chips kunne de kl. 17.15 sætte kursen mod
Washington D.C.

Kongehuset indrømmer fejl: Danmarks ældste fik forkert brev
Kongehuset indrømmer fejl: Danmarks ældste fik forkert brev

Amtrak har efterfølgende beklaget episoden.

- Vi er ved at undersøge det kommunikationsbrist, der fandt sted. Alle de berørte passagerer blev omdirigeret til andre afgange, og vi beklager ulejligheden, oplyser togselskabet.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx