29/04-18 23:16

Macron' og Trumps fælles egetræ er sat i karantæneMacron' og Trumps fælles egetræ er sat i karantæne

Journalister i Washington undrer sig over, hvor et træ der er plantet af Trump og Macron er forsvundet hen.

storybild

På billedet ses den officielle plantning af det franske træ, der dog kun var til skue for fotograferne. Reuters/Staff

Washington. Med hver sin spade i hånden plantede den amerikanske præsident, Donald Trump, og den franske præsident, Emmanuel Macron, mandag et træ på plænen foran Det Hvide Hus.

Seancen, der blev fulgt af de to præsidenters hustruer og en større mængde fotografer, skulle symbolisere et voksende samarbejde mellem de to allierede.

Men søndag begyndte journalister i Washington at undres. For træet, der var bragt fra Belleau-skoven i Frankrig, hvor 2000 amerikanske soldater døde i kamp under et slag i 1. verdenskrig, var pludselig væk.

Der forlød flere rygter om, hvorfor det lille egetræ var blevet fjernet. Men søndag aften skriver nyhedsbureauet Reuters, at det blot er kommet i karantæne.

Det meddeler franske og amerikanske embedsmænd.

- Det var en særlig tjeneste fra Trump til Frankrig, at man tillod at plante træet på dagen for præsidentens besøg.

- Siden da, er træet kommet i karantæne, og det vil snart blive plantet i Det Hvide Hus' have. I skal ikke bekymre jer, træet har det fint, siger en embedsmand fra Macrons kontor til Reuters.

Ifølge embedsmanden er træet kommet i karantæne, fordi det måske kan sprede parasitter til andre planter på ejendommen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Uvejr over København: Får det...
bt.dk
Har du set sådan én før? Mystisk...
bt.dk
Jes Dorphs søn gik på samme skole som...
bt.dk
Det betyder Meghan Markles nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx