Af David Andersen - 27/08-17 19:44

Pernillas mor døde af sklerose: - Jeg vil altid fortryde den sidste smsPernillas mor døde af sklerose: - Jeg vil altid fortryde den sidste sms

Pernilla Måneschiöld vil aldrig tilgive sig selv for den sidste besked, hun sendte til sin døende mor.

storybild

Den 26-årige, svenske blogger Pernilla Måneschiöld får stor opmærksomhed i disse dage for et uhørt hjerteskærende, ærligt og selvransagende indlæg, hvor hun erkender et kæmpe svigt af sin mor.

Hendes mor døde for fire år siden af den frygtede sygdom sklerose, en nervesygdom som både angriber hjernen og kroppen. Da det var ved at være slut for moren, sendte hun en besked til Pernilla.

'Denne sms sendtes fra min mor gennem sin personlige assistent den 19. september 2013. Det eneste hun ville var at se sin elskede datter. Men jeg var for travl til at besøge hende eller ringe til hende den dag, selv om hun lå døden nær og lam i en seng og bad mig om det, for jeg var så pisse ung, selvisk og dum', skriver Pernilla på sin blog.

Og hun fortsætter:

'Jeg skulle jo i spa, og det var så helvedes vigtigt eller hvad? Den nat døde hun, og jeg kommer aldrig nogensinde i hele mit liv til at tilgive mig selv. Hvordan kan man svigte den, som betyder mest? Hvad er man for et menneske?

Vær søde at se og give kærlighed til dem, som I elsker. For en dag er det for sent'.

Men selv om Pernilla ikke kan tilgive sig selv, fortjener hun forståelse fra omverdenen for den situation, hun stod i på det tidspunkt, hvor moren gik bort. Det står klart efter hun for et par dage siden blev interviewet af Expressen.

I en alder af 20 år var hun blevet mor for sin egen mor, der var efterladt helt hjælpeløs på grund af sygdommen.

- Jeg var hendes assistent, hun behøvede hjælp døgnet rundt, og havde mange mennesker omkring sig - jeg var en af dem en overgang. Jeg havde glemt mit eget liv, det var så intenst, og vi oplevede angsten for døden hver eneste dag. Livet var et helvede, siger hun til Expressen.

Efter et år på den måde skete der noget inde i Pernille, som søgte væk fra hjemmet.

- Jeg drak. Ikke derhjemme, men jeg var ude og feste for at komme væk fra det hele, hvilket jeg fortryder nu - det var min måde at overleve på.

Hun rejste ud af landet, bl.a. til USA, i mange måneder, og da hun vendte hjem, besøgte hun kun sin mor sporadisk.

Et par dage efter at de havde holdt Pernillas fødselsdag sammen, tikkede beskeden ind på hendes telefon. Pernille svarede på SMS, at hun ikke kunne, men fik aldrig noget svar retur. Moren var sovet ind tidligt næste morgen.

Pernilla Måneschiöld har valgt at dele det smertefulde minde med andre for at få dem til at tænke over deres egne livsvalg.

- Tænk kraftigt over, hvem der i virkeligheden betyder noget, forsøg at gøre det til en vanesag at give lyd fra jer og bare hold dig opdateret om, hvad dine nærmeste går igennem. Skriv det ned i din kalender. Jeg tror, man får det bedre, hvis man gøre det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx