Af Mads Brandsen - 29/10-17 18:17

Kæmpe investering i ny lufthavn flopper: Kun syv passagerer flyver fra den om dagenKæmpe investering i ny lufthavn flopper: Kun syv passagerer flyver fra den om dagen

Det er landets næststørste.

storybild

Der mangler ikke noget i Mattala Rajapaksa International Airport, der er den næststørste lufthavn i Sri Lanka.

Det skulle da lige være passagerer.

Ambitionerne fejlede ikke noget, da man byggede lufthavnen til 1,34 milliarder kroner. Med sit areal på 11.000 kvadratmeter var planen, at den skulle kunne rumme en million passagerer om året – eller lidt over 2.700 hver dag.

Virkeligheden er dog en helt anden, skriver Condé Nast Traveler og flere andre internationale medier, der udråber den til 'verdens mindst travle lufthavn.'

Modsat mange andre lufthavne er her nærmest garanti for, at man ikke skal stå i kø. Det er nemlig blot syv passagerer om dagen, der rejser fra lufthavnen, der ligger ret afsides fire og en halv times kørsel fra hovedstaden Colombo. Der er hverken taxier, biludlejning eller hotel i miles omkreds.

Sri Lankan Airlines lettede første gang fra Mattala Rajapaksa i 2013, men allerede i 2015 endte lufthavnen i vanskeligheder, og den er siden endt med at bruge noget af dens uudnyttede areal på at opbevare ris og gamle fly.

Regeringen satte i 2016 lufthavnen til salg, men har endnu ikke skrevet en salgskontrakt under.

Alene i 2016 tabte Sri Lanka 723 millioner kroner på ejerskabet af lufthavnen, der blandt andet blev finansieret via lån fra Kina.

Det var den daværende præsident Mahinda Rajapaksa, der stod bag beslutningen om at opføre lufthavnen. Han var selv fra området og havde store planer om at gøre det til en turistattraktion. Lufthavnen var den eneste del af planen, der blev ført ud i livet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx