Af Jeppe Pedersen - 27/02-18 13:28

Smukke kvinder invaderer danskerens profiler - men du skal ikke stole på demSmukke kvinder invaderer danskerens profiler - men du skal ikke stole på dem

De seneste uger er mange danske Facebook- og Twitter-brugere blevet bestormet med venneanmodninger, likes eller beskeder fra afklædte, udenlandske kvinder. Nu advarer IT-sikkerhedseksperter og politiet mod fænomenet.

storybild

'Pornbots' er en del af et svindelnummer, der vil forsøge at lokke penge ud af dig. Ofte kommenterer de ens opslag på Twitter eller Facebook, hvor de typisk linker til datingsider.

Når man er inde på dating-siden, vil man blive spurgt om, hvorvidt man vil betale nogle penge for at få lov til at sende beskeder til kvinder.

For eksempel har 'Aria Dickinson' skrevet et opslag med teksten:

'Kom ind.'

Trykker man på linket, kommer man ind på hjemmesiden datewith-me1.com. På sitet står der 'Dette er ikke en dating-side' efterfulgt af, 'at man kommer til at se nøgenfotos, så man skal være diskret.'

Bliver man ved med at trykke videre, får man en række spørgsmål om sine seksuelle præferencer og ender til sidst på hjemmesiden: www.hemmeligflirt.com.

(Billede: hemmeligflirt)

Her skal man igen igennem en række spørgsmål, inden man ender på en side, hvor man for penge kan købe beskeder til nogle af de utallige falske profiler på hjemmesiden.

Det koster otte kroner per besked, hvis man tager den store pakke og betaler 2.400 kroner.

Hollandsk ejer

Hvis man sporer de to adresser datewith-me1.com og www.hemmeligflirt.com, ender man først hos en person ved navn Miloslawa i byen Manuas i Brasilien. Hemmeligflirt.com leder dog til en dansk afdeling af det amerikanske firma Ascio Technologies, der har hovedsæde i London på 25 Canada Square Canary Wharf.

BT har talt med Acsio Technonolgies' danske afdeling, der henviser til, at hjemmesiden kører på firmaets hollandske servere.

Ifølge Peter Kruse, som er sikkerhedsekspert i det danske it-sikkerhedsfirma CSIS, er Pornbots et fænomen, der er eksploderet i Danmark - både på Twitter og Facebook. Han forventer, der er danskere bag svindelnummeret.

»Man bliver nødt til at have nogle, der taler det sprog, som brugerne bruger. Derfor regner vi med, at der er danskere involveret,« siger Peter Kruse, der kalder det smart:

»Man bruger billeder af kvinder, der lige præcis ikke viser nok til at blive blokeret af Facebooks algoritme,« siger han og fortæller, at de ikke kan gøre meget ved det.

»Vi blokerer domænerne, hvis indhold er scam. Men det er ligesom spillet 'whack a mole'. Der kommer hele tiden nye op, så vi kan godt vænne os til det. Vi kan kun opfordre til, at man ikke lader sig lokke. For så er man med til at forpeste internettet for alle os andre,« siger han.

Her er en lille guide til, hvordan man slipper af med dem:

På Twitter:

Åben din Twitter-app tryk >Indstillinger og privatliv > Meddelelser > Avancerede filtre.

På Facebook:

På Facebook vælger du Indstillinger > Beskyttelse af personlige indstillinger > Hvem kan sende dig venneanmodninger? > vælg 'venners venner'.

Danskerne er ramte

Igennem de seneste par uger har utallige danskere brokket sig over de mange letpåklædte kvinder.

Twitter går i krig

Den eskalerende tendens har fået social medie-giganten Twitter til at forsøge at bekæmpe pornbots.

Ifølge Techcrunch vil Twitter ændre deres API, så de lukker ned for tjenester, som bruger software til at dele indhold på tværs af flere twitter-profiler.

Dermed vil twitter reducere spam og forhindre, at falske twitter-profiler kan koordineres og sættes til at sprede identisk indhold, re-tweete og give likes.

Politiet advarer

Samtidig har blandt andre Nordsjællands Politi været ude og advare mod de mange robotter.

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Konflikt kan koste Løkke magten: Se...
bt.dk
Hver tredje passager gider ikke...
bt.dk
Kendt TV-vært: Ulven er ikke farlig!
bt.dk
Prince-læge indgår forlig i sag om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx