Af Jeppe Pedersen - 27/10-17 08:55

Betalte 375 kroner for sin flybillet: Hun fik lidt mere for pengene, end hun regnede medBetalte 375 kroner for sin flybillet: Hun fik lidt mere for pengene, end hun regnede med

Skotsk kvinde fik et helt passagerfly for sig selv.

storybild

En skotsk kvinde fik en oplevelse for livet, da hun sad helt alene på vej til Grænkenland i et stort fly med plads til 189 passagerer.

Det skriver CNN.

Kvinden, 52-årige Karon Grieve fra Glasgow, havde betalt 60 dollar - eller 375 kroner - for rejsen med selskabet Jet 2, som hun sent skulle glemme.

»Piloterne og stewardesserne kom ind i flyet og sagde alle: 'Godmorgen Karon, hvordan har du det?', mens de var færdige af grin og sagde, at jeg nu havde mit eget privatfly,« sagde hun til CNN.

Karon Grieve syntes dog, at det var lidt spøjst, at stewardessen stadigvæk skulle lave den traditionelle sikkerhedsdemonstrering, da det var juridisk forpligtet.

»Jeg kunne ikke stoppe med at grine,« sagde hun.

Flyet var årets sidste fra Skotland til Kreta, og flyselskabet forklarer, at det er meget normalt med få passagerer her sidst på året.

På billedet kan man se Karon Grieve sidde med champagne, og selskabet fortæller, at de var glade for, at hun kunne opleve selskabets VIP-oplevelse.

På Twitter skriver hun selv om oplevelsen:

'Fantastisk tur fra Glasgow til Heraklion i går, hvor jeg var den eneste passager. Piloten Laura og stewardesserne var fantastiske, og jeg følte mig som en VIP hele turen,' skriver hun i tweetet.

Turen tilbage mod Glasgow var ifølge CNN fuldt booket.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx