19/07-17 12:43; Opdateret: 19/07-17 13:18

Rutineret radiovært er BBC's bedst betalteRutineret radiovært er BBC's bedst betalte

Radiovært Chris Evans er BBC's bedst betalte vært med en årlig løn på cirka 18,5 millioner kroner.

storybild

London. Man kan tjene mange penge på at lave radio i Storbritannien.

Det står klart, efter at den britiske mediegigant BBC - Storbritanniens svar på DR - onsdag udgav deres årlige rapport, der for første gang afslører, hvor meget koncernens bedst betalte tv- og radioværter tjener.

Her topper den 51-årige radiovært Chris Evans listen.

Han tjente mellem 2,2 og 2,25 millioner pund - det svarer til cirka 18,5 millioner kroner - i det forgangne år.

Chris Evans er til daglig vært på radiostationen BBC Radio 2's morgenprogram.

Nummer to på listen er den tidligere fodboldspiller Gary Lineker, der nu er vært for tv-stationen BBC Ones fodboldprogram "Match of the Day".

Han tjente mellem 1,75 og 1,8 millioner pund det seneste år. Det svarer til lidt over 15 millioner kroner.

Den bedst betalte kvindelige vært hos BBC er tv-vært Claudia Winkleman.

Hun har siden 2013 været vært for programmet "The Great British Sewing Bee". I løbet af 2016 tjente hun mellem 450.000 og 500.000 pund - det svarer til mellem 3,7 og 4,2 millioner danske kroner.

Den store lønforskel mellem BBC's mandlige og kvindelige værter har fået generaldirektør Tony Hall til at sige, at der skal "gøres noget" ved kønsbalancen i koncernen.

- I øjeblikket er to tredjedele af dem, der tjener mere end 150.000 pund om året, mænd.

- Vi har sat et klart mål for 2020: Alle vores værtstjanser skal være lige fordelt mellem mænd og kvinder, siger Tony Hall i BBC's årlige rapport.

Onsdag trådte en ny regel i kraft. Den betyder, at BBC skal offentliggøre, hvilke og hvor mange radio- og tv-værter der tjener over 150.000 pund - svarende til 1,3 millioner kroner.

Reglen er indført efter lang tids pres i de britiske medier og blandt de britiske politikere om at få mere gennemsigtighed i, hvad den britiske udgave af DR betaler sin værter.

Offentliggørelsen af folks løn med navns nævnelse har tidligere mødt kritik.

- Det er meget ukomfortabelt for os alle sammen. Jeg er godt betalt, men jeg er meget mindre overbetalt end folk, der arbejder for andre mediehuse, sagde Andrew Marr, en ganske benyttet BBC-vært, for nylig.

Det blev onsdag offentliggjort, at Marr tjente mellem 400.000 og 450.000 pund det seneste år.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx