Af Andreas Erboe Vestergaard - 21/07-17 15:07

Trump sagde, Japans førstedame end ikke kunne sige 'hello': Det skulle han ikke have gjortTrump sagde, Japans førstedame end ikke kunne sige 'hello': Det skulle han ikke have gjort

Donald Trump har hævdet, at den japanske førstedame, Akie Abe, ikke kan tale engelsk, men nu ser USA's præsident ud til at blive modbevist.

storybild

Donald Trump og Akie Abe vinker, mens de er på vej ombord på Air Force One under et officielt besøg i USA i februar 2017. (Billede: CARLOS BARRIA)

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt USA Today og New York Post.

Ifølge den amerikanske præsident kunne Japans førstedame ikke så meget som sige 'hello', da de sad til bords under en middag ved G20-topmødet i Hamborg for nylig. Det sagde Donald Trump i et længere interview med New York Times onsdag.

»Så jeg blev sat ved siden af premierminister (Shinzo) Abes kone, som jeg synes er en fantastisk fyr, og hun er en fantastisk kvinde, men taler ikke engelsk,« lød det fra Trump, der tilføjede:

»Som i ikke engang 'hello'.«

Hello betyder, som de fleste nok er klar over, hej.

Nu har flere medier imidlertid fundet et videoklip frem af Akie Abe, hvor hun på engelsk holder en tale i New York.

Klippet af hendes tale til the Ford Foundation i New York i 2014 har også ramt Twitter, og på det sociale medie har flere ifølge New York Post moret sig på bekostning af den amerikanske præsident ved at foreslå, at Akie Abe blot lod som om, at hun ikke kunne tale engelsk, så hun ikke behøvede at tale med Trump.

I interviewet med New York Times sagde Donald Trump imidlertid, at han nød sin aften i selskab med Japans førstedame.

»Jeg nød aftenen med hende, og hun er virkelig en henrivende kvinde, og jeg nød det - det hele var godt,« sagde USA's præsident.

Herunder kan du se talen, som 55-årige Akie Abe gav den 25. september 2014 i New York.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kronprins Frederik talte om sin fars...
bt.dk
Medarbejdere er rasende: De ansatte...
bt.dk
Landsholdslegende om Laudrups...
bt.dk
Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx