Af - 20/01-17 14:28

Tusindvis af anti-Trump demonstranter på gadenTusindvis af anti-Trump demonstranter på gaden

Tusindvis af demonstranter gik på gaden i går aftes i Washington, D.C. og New York for at demonstrere mod Donald Trump, der i dag indtager det ovale kontor som USAs 45. præsident.

Bildstrecke im Grossformat »

I Washington, D.C. og New York City var flere tusinde demonstranter på gaden i går aftes for at demonstrere mod Donald Trump, som i dag bliver USAs 45. præsident. Det skriver usatoday.

I Washington stod demonstranter ansigt til ansigt med politiet udenfor et møde mellem Trump-tilhængere i, hvad der regnes for at være den første af mange demonstrationer, der kommer til at finde sted før og under Trumps edsaflæggelse i byen.

I New York var flere tusinde anti-Trump demonstranter på gaden - i spidsen for dem var prominente kendisser som Robert De Niro, Cher, Cynthia Nixon samt dokumentaristen Michael Moore, der gennem valgkampen har været en af Trumps skarpeste kritikkere.

- Der er dem, der arbejder på at splitte os ad. Vi går ikke baglæns. Vi vender ikke om, sagde 'Sex and the City'-stjernen Cynthia Nixon under demonstrationen, skriver usatoday.

Donald Trump bliver indsat som USAs 45. præsident i aften klokken 21:00 dansk tid.

Se billeder fra gårsdagens demonstrationer i galleriet øverst i artiklen.

Rusland øjner fremgang i Syrien-proces på USA's skiftedag
Rusland øjner fremgang i Syrien-proces på USA's skiftedag

Trump lover at forene USA før indsættelse som præsident
Trump lover at forene USA før indsættelse som præsident

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx