Af Simon Boas - 07/03-17 21:40

Alvorlige provokationer: 'Vi er på randen af en atomkrig'Alvorlige provokationer: 'Vi er på randen af en atomkrig'

Mandag morgen affyrede Nordkorea flere missiler ud over Det Japanske Hav. Det får nu flere lande til at opfordre til et akut møde i FN's sikkerhedsråd.

storybild

Foto: KCNA.

Situationen mellem Nordkorea og resten af verden er tilsyneladende spidset til i løbet af det seneste døgn, efter Nordkorea mandag morgen affyrede fire ballistiske missiler, hvoraf tre af dem faldt ned i japansk farvand.

Derfor har USA og Japan ifølge The Guardian nu anmodet om et hastemøde i FN's sikkerhedsråd for at drøfte hændelsen, der af den japanske premiereminister, Shinzo Abe, bliver beskrevet som en 'ekstrem farlig handling', ligesom den britiske udenrigsminister, der kalder affyringerne for en 'provokerende handling.

USA advarer Nordkorea efter missilaffyring
USA advarer Nordkorea efter missilaffyring

- Vi opfordrer Nordkorea til at stoppe sine provokerende handlinger, som truer den internationale fred og sikkerhed. Nordkorea bør i stedet på ny engagere sig med det internationale samfund og tage troværdige, konkrete skridt for at prioritere velfærden hos sit eget folk i stedet for den ulovlige udøvelse af dets nukleare og ballistiske missiler, lyder det ifølge The Guardian fra Boris Johnson.

Missilaffyringerne er angiveligt et modsvar fra Nordkorea, efter USA og Japan i sidste uge indledte deres militære øvelser i området.

Øvelser, der traditionelt set er med til at opildne Nordkorea, og som landets ambassadør, Ja Song Nam, i et brev til Sikkerhedsrådet mandag hævdede var et åbenlyst træk mod en atomkrig mellem landene.

Nordkorea: Test var træning i angreb på USA's baser i Japan
Nordkorea: Test var træning i angreb på USA's baser i Japan

- Derfor er situationen på den koreanske halvø på randen til en atomkrig, lød det i brevet ifølge The Guardian.

Forinden havde Nordkorea truet med at iværksætte 'strenge modforanstaltninger', efter militærøvelserne blev indledt, og betegnet øvelserne som forberedelser på en krig.

Japans Abe: Trussel fra Nordkorea er gået ind i ny fase
Japans Abe: Trussel fra Nordkorea er gået ind i ny fase

De fire nordkoreanske missiler fløj godt 1.000 kilometer, inden de styrtede ned i farvand, som Japan hævder er deres.

Det fjerde missil styrtede ned uden for den japanske zone.

Det vides endnu ikke præcis, hvilke missiler, der var tale om, men eksperter mener ifølge The Guardian, at der er tale om de såkaldte 'Intercontinental Ballistic Missile', der er et langdistancemissil, som er i stand til at bære atomsprænghoveder.

USA: Nordkoreansk missilaffyring er ingen trussel mod os
USA: Nordkoreansk missilaffyring er ingen trussel mod os

Det nordkoreanske regime affyrede et ballistisk missil i sidste måned - det første siden oktober - hvilket ifølge Sydkorea var et forsøg på at provokere USA's nye administration under Donald Trumps ledelse.

FN har vedtaget resolutioner mod Nordkorea, der forbyder styret at anvende enhver form for ballistisk missilteknologi.

Styret i Nordkorea har til trods for adskillige sanktioner ikke vist tegn på, at det har tænkt sig at stoppe udviklingen af teknologien.

Sidste år udførte landet to atomprøvesprængninger og adskillige missiltest.

LÆS OGSÅ: Nordkorea affyrer missiler ind i Japans havzone

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx