Af Henning Høeg (HOEG) - 20/12-17 08:16

Tidligere UFO-chef: Derfor er der klare beviser på, at vi ikke er alene Tidligere UFO-chef: Derfor er der klare beviser på, at vi ikke er alene

Han burde vide, hvad han taler om.

Tidligere UFO-chef: Derfor er der klare beviser på, at vi ikke er alene

Se videoen foroven om den opsigtsvækkende melding.

»Vi er ikke alene.«

Sådan siger Luis Elizondo, der indtil for nyligt var leder af det amerikanske forsvarsministeriums hemmelige UFO-program.

Og han fortsætter: »Min personlige overbevisning er, at vi - baseret på tungtvejende bevismateriale, ikke er alene i universet.«

Den slags har vi selvfølgelig hørt før, både fra småtossede sammensværgelsesteoretikere og i sci-fi-film som 'E.T.', 'X-Files' og 'Independence Day.

Men denne gang kommer den chokerende påstand fra en kilde, der knap kan blive mere troværdig.

Som leder af et hidtil hemmeligholdt ministerium Advanced Aviation Threat Identification Program, hvis eksistens først i weekenden blev afsløret af avisen The New York Times, har Luis Elizondo nemlig set lidt af hvert.

Og i interviewet med CNN fortæller han blandt andet:

»Disse flyvende objekter - lad os kalde dem luftfartøjer - har ingen konventionelle motorer. Men alligevel manøvrerer de på en måde, der ophæver vores opfattelse af tyngdekraften. Og deres tekniske egenskaber svarer ikke til noget, der findes i USA eller så vidt vi ved på noget andet sted på jorden.«

'Advanced Aviation Threat Identification Program', der frit kan oversættes til 'Trusel-identifikation fra avanceret luftfart-teknologi', blev ifølge avisen New York Times oprettet i  2007 og finansieret med det, der svarer til 140 millioner kroner årligt.

I 2012 blev støtten officielt taget fra programmet. Men det var ifølge Luis Elizondo ikke på grund af manglende resultater.

»Vi har samlet meget bevismateriale. Og alt tyder på, at vi har haft besøg af disse fartøjer. Men trods volumen fandt vi aldrig nogle beviser på en trussel imod vores nationale sikkerhed.«

Pilot fik pludselig 'selskab'

Blandt det omtalte bevismateriale er en videooptagelse fra en hvis David Fravor, pilot i det amerikanske luftvåben. På en mission i 2004 så han fra cockpittet, noget, han beskriver som 'en 13 meter lang Tic Tac', der bevægede sig hurtigt og skiftede kurs, på en for kendte fartøjer 'umulig måde'.

Under en øvelse godt 300 kilometer ude over Stillehavet, fik pilot David Fravor efter eget udsagn pludselig 'selskab'.

Et ukendt fartøj fulgte med den amerikanske F-18 jagerjet. Pludselig dykkede det ukendte fartøj ifølge David Fravors observationer fra 24.000 meter til 6.000 meter. Her stod det ukendte fartøj tilsyneladende stille. Senere 'hang' UFO'erne ifølge besætningen på skibet Princeton knap 100 meter over vandoverfladen, der ifølge øjenvidner så ud som om den 'kogte'. Sidste del af denne 'UFO-sighting' er dog ikke dokumenteret på video.

Det var den demokratiske senatsleder Harry Reid, der i 2007 tog initiativet til at starte det nye program. Han var dengang blevet opfordret af en god ven, der selv påstod, at have set flere UFO'er. Og efter weekendens afsløring i New York Times, forsvarede Harry Reid endnu engang det kontroversielle program:

»Jeg er stolt af vores program. Og jeg ser ingen grund til at politisere spørgsmålet om forskning i muligt liv uden for vores eget solsystem. Programmet er godt. Og det blev i sin støttet af begge store amerikanske partier.«

Officielt blev støtten taget fra 'Advanced Aviation Threat Identification'-programmet i 2007.

Men ifølge tidsskriftet Politico mener kilder i Forsvarsministeriet, at programmet fortsat eksisterer.

»Det amerikanske forsvarsbudget er gigantisk, så det er let at gemme en minimal udgift som 22 millioner dollar,« siger en anonym kilde til Politico.

Godt 40 procent af den amerikanske voksenbefolkning tror ifølge en ny undersøgelse foretaget af nyhedsmediet CNN på UFO'er, flyvende tallerkener.

Men hvad med de amerikanske præsidenter. Som de eneste sidder den amerikanske topledelse inde med oplysningerne om, hvad der egentlig skete i New Mexico dengang i 1947, da E.T. og hans rum-venner måske eller måske ikke nødlandede i ørkenen uden for byen Roswell.

Her er en lille oversigt over, hvad præsidenterne mener om hele UFO-hysteriet.

HARRY TRUMAN (1945-1955):

'UFO-landingen' i New Mexico fandt sted, mens Truman var USAs præsident. Regeringens officielle forklaring var, at UFO'en i virkeligheden var en eksploderet vejr-ballon. Og da Truman blev spurgt 'Har de set en UFO', svarede han 'Kun i avisen'.

JIMMY CARTER (1977-1981):

USA 39. præsident er 100 procent overbevist om, at UFO'er eksisterer. I 1969 i den amerikanske stat Georgia så Jimmy Carter nemlig selv en flyvende tallerken. I et interview med journalisten Larry King fortalte Carter:

»Vi var godt 25 personer, der stod udendørs og snakkede, mens vi ventede på middagen. Pludselig så vi et kraftigt cirkelformet lys ude imod vest, i horisonten. Lyset kom tættere og tættere på. Lyset, der skiftede farve imellem blåt, rødt og hvidt, toppede oppe over grantræerne. Vi stirrede alle måbende. Og pludselig forsvandt lyset igen.«

RONALD REAGAN (1981-1989):

Ifølge eks-piloten og forfatteren John Alexander havde Reagan i 1974 også en UFO-oplevelse, som han delte med en journalist fra avisen The Wall Street Journal. Ifølge Alexander sagde Ronald Reagan: 'Vi var ombord på et fly. Pludselig dukkede et kraftigt hvidt lys op bag os. Det fulgte os i flere minutter. Og så pludselig forsvandt lyset opad .. lige op i himlen.«

BILL CLINTON (1993-2001):

Som gæst i talkshowet 'Jimmy Kimmel Live' i 2014 fortalte Bill Clinton, at han havde gennemset samtlige dokumenter i forbindelse med Roswall-UFO-landingen i 1947. Men ifølge Clinton er der ingen rumvæsner i det hemmelige område 'Area 51'. Trods de manglende beviser sagde Bill Clinton i samme udsendelse: 'Det er temmeligt usandsynligt, at vi er alene i universet. Der er mange planeter, hvor der kan være liv.«

BARACK OBAMA (2009-2017):

USAs 44. præsident elsker at joke om UFO'er. Og da han i 2015 var gæst i talkshowet Jimmy KImmel Live sagde Obama: »Folk spørger mig altid om UFO'er, Area 51 og Roswell. Men der er i virkelighedne slet ikke så spændende, som folk går rundt og tror. Jeg ved kun med sikkerhed, at der er liv på jorden. Og vi gør ikke nok for at vedligeholde det liv.«

DONALD TRUMP (2017-):

USAs 45. præsident har antydet, at han tror på aliens. Og den forhenværende realitystjerne har også antydet, at han vil afsløre eventuelle statshemmeligheder om besøg fra rummet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Formodet seriemorder anholdt: USA i...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Skole forbød eleverne at fejre blå...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx