26/10-17 16:30

Thailand i sorg ved endeligt farvel til kong BhumibolThailand i sorg ved endeligt farvel til kong Bhumibol

Den sørgende folkemængde i Thailand gik ned på knæ, da begravelsesprocession for kong Bhumobol passerede.

storybild

Bangkok. En kvinde, der har gået 750 kilometer for at overvære begravelsesritualerne ved ceremonien for Thailands afdøde kong Bhumibol er kun en ud af mange, der viser religiøs hengivenhed over for den afdøde kong Bhumibol Adulyadej.

Thailands halvt guddommelige "fader" blev idoliseret som ingen anden moderne monark, og et års landesorg synes ikke have mindsket befolkningens veneration.

- Jeg har gået meget langt. Indtil mine tånegle faldt af, siger den 61-årige Montha Suchit, som i midten af september forlod Nakhon Si Thammarat i det sydlige Thailand for at kunne deltage i ceremonien i Bangkok.

- Det er det mindste, vi kan gøre, siger hun videre, mens hun stor står i en kæmpemæssig folkemængde, hvor de fleste er sortklædte, og venter på kongens begravelsesoptog.

Mange tusinde har overnattet på gaden for at være sikret en plads tæt på ceremonierne.

- Han var selve landets hjerte, siger en anden kvinde, den 60-årige Sorana Theppanao, som har sovet på gaden i tre dage for at sikre sig en plads.

- Vi er alle kommet for at takke kongen personligt. Så al denne ekstravagance er i og for sig ikke nødvendig, siger en 70-årig mand, Tip Boonmak, som tilføjer, at kongen selv ville have foretrukket enkelhed.

Den sørgende folkemængde gik ned på knæ, da begravelsesprocessionen passerede.

- Dette er den sidste dag, vi ser ham, inden han kommer i himlen, siger den 39-årige Kannika Kamsikeaw.

Over 200.000 mennesker er torsdag samlet nær det sted, hvor Bhumibol kremeres. Stedet har kostet et godt stykke over en halv milliard danske kroner, og det er blandt andet prydet med spir af guld.

Bhumibol Adulyadej sad på tronen i over 70 år. Han døde i oktober sidste år i en alder af 88 år, og thailænderne har brugt tiden siden til at forberede en fem dage lang ceremoni, der begyndte onsdag.

Kremeringen af kong Bhumibol er ceremoniens højdepunkt.

I alt er 7000 personer fra primært kongelige familier og udenlandske regeringer er inviteret til kremeringen. Ved ceremonien deltager blandt andre den danske kronprins Frederik, oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx