Af Sebastian Kirk - 08/01-18 17:02

Jagten på den perfekte selfie slår flere og flere ihjelJagten på den perfekte selfie slår flere og flere ihjel

Lokale myndigheder i Indien advarer mod en stigende farlig selfie-tendens i landet.

storybild

Elefanter er generelt fredelige væsener, men de kan godt angribe mennesker, hvis de føler sig truet eller generet.

Vores hungren efter episke selfies og likes på sociale medier går ikke altid lige godt i spænd med Moder Naturs gøren og laden.

Det ses særligt i Indien, hvor adskillige mennesker i den seneste tid har mistet livet i forsøg på at tage selfies med vilde elefanter. Det skriver BBC.

I staten Orissa i det østlige Indien er 60 mennesker ifølge myndighederne blevet dræbt af elefanter. Det er uklart, hvor mange af dem der har villet tage billeder af de store dyr, men myndighederne frygter, at problemet eskalerer.

»Derfor vil vi organisere øvelser og specielle kampagner i udsatte distrikter for at skabe opmærksomhed,« siger Sandeep Tripathy, opsynsmand for vildtlivet i staten, til BBC.

Senest i december blev en lokal dræbt. Jaykrushna Nayak så en stor gruppe mennesker omkring en elefant, som de drillede og tog selfies med, og Nayak tilsluttede sig gruppen for at få en selfie. Kort efter knuste elefanten ham ihjel med sin snabel.

I september gik en video af en lignende episode viralt. Her mistede en anden mand livet, da han blev trampet ihjel af en elefant, som han havde forsøgt at tage en selfie med.

En lokal skovfoged, BN Mishra, forklarer over for BBC, at de vilde elefanter især viser sig frem i landsbyer i december og januar i håb om at finde føde.

»Da de kommer ud i pænt store mængder bliver folk begejstrede og begynder at tage billeder. Men blitz-lysene irriterer elefanterne, hvilket er den primære årsag til angrebene,« siger han.

Ifølge et studie fra juli 2017 sker 60 procent af alle selfie-dødsulykker i Indien

Livsfarlige likes

127 tilfælde af selfie-relaterede dødsfald blev rapporteret verden over mellem marts 2014 og september 2016, viser et studie fra Carnegie Mellon University i USA. Tendensen har næppe været aftagende siden. Her er et lille udpluk af de mange ulykker:

12. november 2017: En 20-årig kvinde fra New Zealand mister livet i London, efter hun falder ud fra et vindue på anden sal. Hun forsøgte angiveligt at tage en selfie.

26. august 2017: En 18-årig mand forsøger at tage en selfie på toppen af et tog i Chennai, Indien. Her kommer han i kontakt med nogle strømkabler og bliver slemt forbrændt. Han dør fire dage senere på hospitalet.

3. juni 2016: En 15-årig dreng dør i et forsøg på at posere med en ladt pistol. Han kommer til at skyde sig selv i brystet og dør efterfølgende på hospitalet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hver tredje passager gider ikke...
bt.dk
Naboer stiktossede over nyt...
bt.dk
’Ellie Goulding vækker de vildeste...
bt.dk
Hollywood-skuespillerinde bekræfter:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx