19/09-13 21:03

Dagbog: 'Vild Med Dans-Le' i Kenya på sin femte dagDagbog: 'Vild Med Dans-Le' i Kenya på sin femte dag

Vild Med Dans-deltageren Le Gammeltoft rapporterer fra Kenya, hvor hun er ambassadør for Fairtrade mærket. Dag 5

storybild

Mange af os i Danmark får nye Jobs og forfremmelser på grund af god networking.

Vi har mødt nogle arbejdsforbindelser gennem venner, er blevet introduceret af en tidligere kollega eller er faldet i snak med en der kender en over en øl i en bar.

I dag havde vi sidste udflugt på turen i Kenya inden vi skal til lufthavnen i Nairobi. Turen gik til det enorme slumkvarter Kibera, hvor der bor langt over en million mennesker.

For cirka 35 kroner om måneden lejer man sit 'hus' som er mindre end badeværelserne i Danmark. Her bor en hel familie, som brødføder sig ved at sælge kul, tøj eller mad. De har fornyeligt fået etableret et par få fællestoiletter, så man ikke længere kun bruger en plastikposer, som man smider på jorden.

Området slår en som enormt. Børn, mænd og kvinder går rundt i snavs og mudder men stemningen er alligevel god - børnene griner og leger og der er munter snak og smil mellem de voksne.

Vi blev vist rundt af en ung mand ved navn Phillip Again. Han fortalte at han fik sit 'øgenavn' da en turist blev ved med at spørge ham 'what's your name again'.

Han er opvokset uden for Nairobi og vil gerne flytte ud af byen og ud af slummen hvis han en dag får kone og barn.

Efter kort tid med ham spurgte han hvad vi laver derhjemme, og da vi fortalte om Fairtrade Mærket vidste han med det samme hvad det betød. Han havde som de fleste andre hernede hørt om den forskel Fairtrade gør for lokalbefolkningen. Der gik ikke mere end et par sekunder før han sagde: 'har I ikke et job til mig'.

Det er så motiverende at høre, at selv mennesker, der ingen berøring har med de plantager der er certificeret med Fairtrade Mærket er klar over, hvor enorm en betydning støtten har. På trods af, at Phillip Again ikke fik noget ud af sin networking i denne omgang, så er han i hvert fald klar over, hvor han skal søge hen den dag han flytter ud af slummen og ud af byen.

Måske han er en af de ansatte på en af plantagerne næste gang vi kommer på besøg.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Real Madrid fik sejren foræret:...
bt.dk
Én spiller tager skylden for kæmpe...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Ronaldo chokerer under interview: Er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx