Af Ritzau - 22/04-17 17:37

Mand med kniv skabte panik på hovedbanegård i ParisMand med kniv skabte panik på hovedbanegård i Paris

Frankrig er på vagt dagen inden præsidentvalget. Passagerer flygtede fra knivbevæbnet mand på station i Paris.

storybild

Fransk politi patruljerer på banegården Gare du Nord i Paris. (Arkivfoto) (Billede: Reuters/Yves Herman)

En mand er anholdt ved togstationen Gare du Nord i Paris, efter han truede politiet med en kniv.

Hændelsen udløste panik blandt en del rejsende og andre, der opholdt sig på stationen.

Flere togpassagerer lod deres bagage stå og løb fra stedet, oplyser en politikilde til det franske nyhedsbureau AFP.

Manden kom ind på stationen med en kniv i hånden og nærmede sig nogle af de politibetjente, der patruljerer på stationen, fortæller en talsmand for det franske togselskab SNCF.

Betjente kommanderede manden med kniven ned at ligge på jorden og anholdt ham. Han modsatte sig ikke anholdelsen, oplyser SNCF-talsmanden.

Ingen mennesker kom til skade ved episoden.

Episoden med den knivbevæbnede mand finder sted dagen inden første valgrunde af det franske præsidentvalg.

Terrortruslen og spørgsmålet om, hvordan terror bedst bekæmpes, har været et stort tema i valgkampen.

Der er ikke umiddelbart noget der tyder på, at lørdagens episode med den knivbevæbnede mand på banegården var terrorrelateret.

Politi og sikkerhedsstyrker er i forhøjet beredskab, efter en formodet islamist dræbte en politibetjent torsdag aften i det centrale Paris. To andre blev såret.

I forvejen er Frankrig i undtagelsestilstand efter en række angreb, der har kostet 239 mennesker livet siden 2015.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Overraskende opråb fra rigmand kendt...
bt.dk
Ny dildo har genial funktion:...
bt.dk
Patient døde da sygeplejerske faldt i...
bt.dk
Michael er sporløst forsvundet:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx