Af - 09/05-17 07:37

16-årig pigespejder skal have politibeskyttelse på grund af dette foto16-årig pigespejder skal have politibeskyttelse på grund af dette foto

En ung pige fra Tjekkiet frygter for sin egen sikkerhed, efter et foto af hende er gået viralt på sociale medier.

storybild

En fotograf fangede billedet af den 16-årige tjekke Lucie Myslikova (th.) og en højreekstrem demonstrant. (Billede: Vladimir Cicmanec)

En ung pigespejder fra Tjekkiet er kommet i politibeskyttelse, efter et foto af hende ved en demonstration er gået viralt.

På Arbejdernes Internationale Kampdag den 1. maj gik 16-årige Lucie Myslikova på gaden i landets næststørste by, Brno, sammen med omkring 300 andre, hvor de protesterede mod en gruppe højreekstremister fra det tjekkiske parti Arbejderpartiet for Social Retfærdighed.

Dette foto viser ægte kærlighed i sin reneste form: - Jeg græder
Dette foto viser ægte kærlighed i sin reneste form: - Jeg græder

Lucie Myslikova og syv-otte andre spejdere stillede sig op på rad og række foran flokken af ekstremister for at vise, at de ikke var bange for dem - og her fangede fotografen Vladimír Čičmanec et billede af den unge kvinde, som hun bliver overfuset af en vred nynazist.

Billedet blev efterfølgende delt på Facebook, og så gik det lynhurtigt verden rundt som et symbol på frihed, lighed og oprør. Billedet har tiltrukket sig omkring 15.000 reaktioner, og medier verden over har beskrevet det.

25-årig nøgenmodel tog dette foto: Så væltede kritikken ind
25-årig nøgenmodel tog dette foto: Så væltede kritikken ind

Tusinder har desuden skrevet positive kommentarer til billedet - men det er desværre ikke alle, der har taget lige godt imod budskabet. Pludselig begyndte Lucie Myslikova nemlig at modtage trusler om vold og død - og det har altså nu fået det tjekkiske indenrigsministerium til at agere, skriver flere medier herunder The Independent.

Der er ikke blevet meldt noget ud om, hvordan truslerne helt konkret er leveret eller formuleret, men man har altså valgt at sætte politi på den 16-årige pige. Lucie Myslikova udtaler, at hun frygter for sit liv, og nu vil ministeriet beskytte hende.

Mor deler sidste foto med sin søn for at advare alle andre
Mor deler sidste foto med sin søn for at advare alle andre

Ophedet diskussion
I kølvandet på, at billedet gik viralt, forklarede Lucie Myslikova I et interview med nyhedsbureauet AP, at hun og de andre spejdere havde taget bannere med og råbte slagord efter højreekstremisterne.

Det brød manden på billedet sig ikke om, og derfor endte de to i en ophedet diskussion.

- Vi talte om nationen, om grænser, om flygtninge. Jeg vil ikke dømme ham. Jeg kæmper ikke imod de mennesker - jeg kæmper mod deres synspunkter, sagde hun.

Nettet går amok over 58 år gammelt foto: Fornærmende!
Nettet går amok over 58 år gammelt foto: Fornærmende!

Hun mener, det er vigtigt for unge mennesker at stå frem og sige deres holdning.

- Jeg synes, det giver mening at blive set og hørt. Jeg synes, unge mennesker burde kommentere på offentlige sager for at udtrykke deres holdninger, forklarede hun.

- Det er dem, der skal leve i fremtiden, og de burde forme den, som de ønsker, den skal se ud.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx