Af Rikke Kynde - 30/03-18 21:10; Opdateret: 30/03-18 21:24

Blev frikendt for mord efter 13 års fængsel: Nu har han modtaget rekordstor erstatningBlev frikendt for mord efter 13 års fængsel: Nu har han modtaget rekordstor erstatning

I dag blev svenske Kaj Linna tilkendt 18 millioner svenske kroner i erstatning, fordi han har siddet 13 år i fængsel for et rovmord, det ikke kan bevises, han har begået.

storybild

Det skriver flere medier blandt andet Dagbladet og Expressen.

I 2004 blev to brødre på henholdsvis 57 og 59 år fundet bagbundet på en gård i Kalamark i Nordsverige. Den 59-årige blev fundet dræbt, og Kaj Linna blev dømt for rovmordet.

Han blev idømt fængsel på livstid og nåede at sidde 13 år i fængsel, indtil han i sommer sidste år blev frikendt, fordi der ikke var nok teknisk bevismateriale til at støtte sagen og på grund af et vidnes falske forklaringer.

Siden har Kaj Linnas advokat arbejdet på at få tilkendt en erstatning til den nu 55-årige mand.

I dag blev sagen afsluttet. Kaj Linna er tildelt en erstatning på 18 millioner svenske kroner. Det svarer til lidt over 13 millioner danske kroner.

Det er den største erstatning, en person, der er blevet fejlagtigt dømt nogensinde har modtaget i Sverige. Hidtil lød rekorden på 12,6 millioner svenske kroner, som en mand, der sad i fængsel i ni år for at have voldtaget og tortureret sin datter, modtog efter at være blevet renset for alle anklager.

Kaj Linna og advokaten gik efter en erstatning på mellem 20 og 25 millioner svenske kroner, men de er ovenud tilfredse med resultatet af forhandlingerne med myndighederne, som Kaj Linna ikke ønskede, skulle trække mere i langdrag.

Til daglig bor han på El Hierro-øen, som er en af De Kanariske Øer, sammen med sin kæreste, som han havde fra, før han fik dommen.

Sagen om rovmordet på den 59-årige landmand har nu fået status som uopklaret.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åh nej: Markant vejrskifte på vej...
bt.dk
Astralis vandt finale: Twitter morer...
bt.dk
Bendtner overrasker med...
bt.dk
Ikonisk dansk band leverede kongelig...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx