16/03-18 03:47; Opdateret: 16/03-18 12:31

Avis: Trump gør sig klar til at fyre sikkerhedsrådgiverAvis: Trump gør sig klar til at fyre sikkerhedsrådgiver

Trump leder efter en afløser til USA's nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster, skriver Washington Post.

storybild

Donald Trump vil erstatte sin nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster (på billedet), skriver Washington Post. Reuters/Brendan Mcdermid

Washington. USA's præsident, Donald Trump, har besluttet at erstatte sin nationale sikkerhedsrådgiver, H.R. McMaster.

Det skriver Washington Post.

Dermed forbereder den amerikanske præsident endnu en udskiftning i sin stab. Så sent som tirsdag fyrede han udenrigsminister Rex Tillerson.

Donald Trump skal dog først have en afløser til McMaster klar. Derfor forventes sikkerhedsrådgiveren ikke at forlade posten med det samme.

Allerede i begyndelsen af marts var der forlydender om, at McMaster var på vej ud. De blev dog afvist af Sarah Sanders, talsmand i Det Hvide Hus.

I historien fra Washington Post citerer avisen fem personer, der mener at have kendskab til planen om at erstatte McMaster.

Ifølge dem overvejer Trump adskillige kandidater til at tage over for efter McMaster. Blandt dem er den tidligere FN-ambassadør John Bolton og Keith Kellogg, der er stabschef i det nationale sikkerhedsråd.

I forbindelse med Trumps fyring af Rex Tillerson indikerede præsidenten, at det ikke var helt slut med at foretage udskiftninger.

Washington Post skriver, at Trump aldrig er kommet godt overens med McMaster.

Blandt andet skal præsidenten have givet udtryk for, at McMaster, der er tidligere general i hæren, er for rigid. Trump er angiveligt også træt af, at rådgiverens briefinger er for lange og virker irrelevante.

McMaster har siddet på posten som sikkerhedsrådgiver siden februar 2017.

Dengang gik Michael Flynn af efter at have misinformeret vicepræsident Mike Pence om samtaler med Rusland.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'OK18 handler om noget HELT andet end...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Vidste du det? Det sker der med dine...
bt.dk
Camilla Framnes afslører: Jeg har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx