Af Maria Christine Madsen - 16/10-17 08:11

Opråb fra mor: Denne type barn må man gerne udelukke fra en klassefestOpråb fra mor: Denne type barn må man gerne udelukke fra en klassefest

Når dit barn har fødselsdag, er det ofte hele folkeskoleklassen, der bliver inviteret hjem til kage, leg og fejring. Men nogle gange er det i orden, hvis man ikke inviterer alle.

storybild

MODELFOTO. (Billede: Shutterstock)

Det mener i hvert fald en britisk mor, der har skrevet et rørende - og anonymt - indlæg på hjemmesiden Mumsnet, hvor forældre kan dele og give råd til hinanden om blandt andet opdragelse.

Hun forklarer, at hun er træt af, at mange folk mener, det er dybt forkert og sårende, hvis man ikke inviterer alle og undlader at invitere for eksempel én elev fra en klasse, mens resten får lov til at komme til barnets fødselsdag.

Årsagen til, at hun ikke inviterede alle klassekammeraterne, da hendes barn havde fødselsdag, er ifølge hende enkel: Hendes barn blev udsat for brutal mobning af den elev, som derfor ikke fik en indbydelse.

»Til alle jer, der siger, at man aldrig må ekskludere et barn fra en klassefest, ikke engang én eller hvis de mobber, kan jeg baseret på mine egne oplevelser sige, at I tager fejl,« begynder hun sit indlæg på siden.

»Mit barn blev mobbet så voldsomt fra børnehaven til og med 8. klasse, at børn blev smidt ud og har fået pletter på straffeattesten for grov vold og mere,« tilføjer hun.

Ifølge moderen begyndte det hele i børnehaven, hvor nogle af de andre børn begyndte at slå, spytte på og skubbe hendes barn og fik de andre børn til ikke at tale til barnet.

I folkeskolen ændrede mobningen sig til, at holde hendes barn udenfor fællesskabet og skubbe vedkommende ned fra stolen i kantinen.

»Derfra gik det over til et angreb med et tov. Barnet, som det handlede om, var fire og bandt et reb rundt om mit barns hals og sagde, at de ville dræbe mit barn, mens tovet blev strammet. Mit barn kom hjem med mærker på halsen. Der var også skrammer på ryggen og i ansigtet efter at være blevet skubbet mod en stenvæg,« forklarer hun.

Familien besluttede derfor at barnet skulle skifte skole, men en fusion af skolerne betød senere, at barnet og mobberen blev sat i samme klasse igen.

»Derfra begyndte det igen,« forklarer moderen.

Ifølge hende blev hendes barns ansigtet skubbet ned i fortovet, mens det blev filmet og lagt på Facebook og Snapchat, ligesom mobberen ikke tillod hendes barn at gå på toilettet i frikvartererne eller spise frokost i fred.

Hendes barn blev angiveligt også filmet, mens der var omklædning før idræt, og videoerne af det blev også delt via Snapchat. Flere gange forsøgte mobberen ifølge moderen også at sætte ild til hendes barn ved hjælp af en deodorant og en lighter, hvilket blev fanget på overvågningskamera.

»Ja, vi gik til politiet. Ja, vi arbejdede sammen med skolen. Ja, det var været en tur igennem retssystemet, og ja, folk er blevet holdt ansvarlig, men vær venlig ikke at fortælle mig, at intet barn ikke skal inviteres til en fødselsdag,« skriver hun og slutter:

»Under ingen omstændigheder ville jeg have mit barn noget sted i nærheden af mobberen. Mit barn er traumatiseret og får hjælp, men det har været hårdt. Mange folk har forsøgt at neglicere det og sige, at det blot er børn, der mobber, og at det er forkert ikke at inkludere alle til en fest. Men jeg ville aldrig have det barn, der mobbede mit, med til en fest. Aldrig.«

I kommentarfeltet under moderens opslag er folk dog en smule splittede.

Nogle mener, at hun traf den rigtige beslutning ved ikke at invitere mobberen med til fødselsdag, mens andre mener, at det er 'forfærdeligt' ikke at invitere alle børn.

»Jeg mener, at børn, der mobber og vokser op og bliver voldelige, ofte har en grund til, at de opfører sig sådan. Man kan ikke altid vide, hvorfor det er sådan. Bevidst udelukkelse af et barn er forfærdeligt, og jeg synes ikke, at en voksen skal gøre sådan under nogen omstændigheder,« skriver en bruger blandt andet, mens en anden skriver:

»Jeg blev mobbet voldsomt som barn, og jeg ville aldrig takke mine forældre for at ødelægge min dag ved at invitere min mobber. Jeg vil heller aldrig belønne dem, der skulle mobbe mine børn, ved at invitere dem med til deres fødselsdag.«

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx