22/12-17 11:26; Opdateret: 22/12-17 12:31

Sydafrikas Zuma vil anke dom om påkrævet undersøgelseSydafrikas Zuma vil anke dom om påkrævet undersøgelse

Jacob Zuma har ifølge et sydafrikansk medie anmodet domstol om at anke en afgørelse fra 13. december.

storybild

Jacob Zuma vil anke afgørelse fra sydafrikansk domstol, der kræver, at han indleder undersøgelse af egne og venners gerninger. Scanpix/Gulshan Khan

Johannesburg. Præsident Jacob Zuma vil anke en dom fra en sydafrikansk domstol, der 13. november beordrede ham til inden 30 dage at indlede en officiel undersøgelse af anklager mod ham og hans allierede.

Zuma, der ikke længere er formand for partiet ANC, har fredag bedt retten om lov til at anke afgørelsen, rapporterer tv-kanalen eNCA uden en kilde.

Jacob Zuma tabte 13. december to retssager om korruption. Han blev af domstolen kaldt "meget hensynsløs", da han har forsøgt at modarbejde instanser, der undersøger sagerne mod ham.

I en anden sag fandt en dommer, at Zuma havde forsøgt at udnytte retssystemet ved at forsøge at bremse en rapport om korruption.

Rapporten "State of Capture" fokuserer på beskyldninger om, at forretningsvenner af Zuma har haft indflydelse på valget af ministre.

Præsidenten blev pålagt at betale en del af sagsomkostningerne.

Jacob Zuma har ifølge det sydafrikanske medie eNCA angivet flere grunde til at anke dommen fra 13. november. En af dem er kravet om, at han skal betale sagsomkostningerne.

Anklagemyndigheden anbefalede sidste år en undersøgelse af Zuma.

Den 75-årig præsident har afvist beskyldninger om korruption. Han har overlevet flere tillidsafstemninger i parlamentet.

ANC valgte mandag i denne uge Sydafrikas vicepræsident, Cyril Ramaphosa, som ny leder. Han vandt et kampvalg mod Nkosazana Dlamini-Zuma, som er præsident Zumas ekskone.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Politiet advarer: Det her tilbud ER...
bt.dk
Dansk musiker vil være 'X...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx