Af Rikke Kynde - 15/05-18 20:14

Først meldte han afbud til brylluppet: Nu har Meghan Markles far ombestemt sigFørst meldte han afbud til brylluppet: Nu har Meghan Markles far ombestemt sig

Mandag aften lød det, at Meghan Markles far ikke vil føre hende op ad kirkegulvet, når hun på lørdag skal giftes med prins Harry. Men nu har han ombestemt sig.

storybild

(Billede: HANNAH MCKAY)

Det skriver TMZ.

Få dage inden brylluppet skal stå, er der stadig stor uvished om, hvem der skal føre Meghan Markle op til sin prins, når det royale bryllup bliver afholdt den 19. Maj.

Mandag aften dansk tid kom det frem, at TMZ havde talt med brudens far Thomas Markle, som fortalte, at han ikke ville komme til brylluppet efter den seneste skandale, hvor det blev afsløret, at han havde fået taget falske paparazzibilleder af ham selv.Derudover oplyste han også til mediet, at han for syv dage siden blev indlagt på hospitalet på grund af et hjerteanfald, men var blevet udskrevet igen.

Meghan kontaktede sin far

Tirsdag aften har Thomas Markle igen talt med TMZ og fortæller nu, at han alligevel gerne vil deltage i sin datters bryllup og føre hende op ad kirkegulvet.»Jeg ville hade at gå glip af en af de største øjeblikke i historien og at følge min datter op ad kirkegulvet,« siger han til TMZ.Det sker efter, at Meghan Markle angiveligt har kontaktet sin far og fortalt, at hun elsker ham og er bekymret for hans helbred. Thomas Markle fortæller også til mediet, at hans datter ikke er vred over paparazzibillederne, som han fik fabrikeret.Han fortæller til mediet, at han nu ikke længere føler, at skandalen med de falske billeder er så seriøs, at han ikke skal deltage i det kongelige bryllup.

Vil ikke gøre datter pinlig

Mandag aften skrev TMZ, at Thomas Markle ikke ville komme til brylluppet, fordi han ikke ville gøre sin datter og den kongelige familie pinlig ved at troppe op, efter nyheden om de falske billeder.Til mediet fortalte han, at han havde fået taget billederne, fordi han mente, at han så sjusket ud på de billeder, der var brugt af ham i medierne i forbindelse med dækningen af det kongelige bryllup.

Thomas Markle fik derfor taget nogle falske billeder, der viste ham sidde og læse nyheder om England, Meghan Markle og prins Harry, og et hvor han blev målt op til et jakkesæt.

Hjerteanfald spænder ben

Men selvom faderen nu gerne vil være med til brylluppet, er det endnu ikke sikkert, at det kommer til at ske.Thomas Markle oplyser nemlig også tirsdag aften til TMZ, at han er blevet indlagt på hospitalet igen på grund af alvorlige brystsmerter.

Til mediet fortæller han, at lægerne har sagt, at hans hjerte er blevet 'alvorligt skadet' efter det hjerteanfald, han fik for en uge siden.Thomas Markle fortæller også, at han har forsøgt at få lægerne til at udskrive ham fra hospitalet på onsdag, og at han i tilfælde af, at de udskriver ham, gerne vil risikere sit helbred for at rejse til England og deltage i det kongelige bryllup.»Selvfølgelig vil jeg gerne føre hende op ad kirkegulvet. Det her er et historisk øjeblik. Jeg vil gerne være en del af historien,« siger han til TMZ.Indtil videre ønsker lægerne dog ikke at udskrive Thomas Markle fra hospitalet, hvor de stadig undersøger ham.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx