Af Sebastian Kirk - 21/10-17 14:47

Filippa skulle bare have klippet spidser: Var grådkvalt, da hun så resultatetFilippa skulle bare have klippet spidser: Var grådkvalt, da hun så resultatet

"Det er nok den værste klipning, jeg nogensinde har set."

storybild

Filippa begyndte at græde, da hun så resultatet efter at have været til frisør.

Da svenske Filippa Johansson for nylig tog til frisøren for at få klippet spidser, havde hun ikke forestillet sig, at det skulle blive en særlig stor udfordring.

Men det var det åbenbart for den frisør i sydsvenske Osby, Filippa besøgte. Og da hun efterfølgende skulle inspicere resultatet, begyndte hun straks at græde.

»Det så ud, som om et barn havde klippet mig, og der var blevet klippet betydeligt mere af i den ene side. Min første tanke var, at sådan her kan jeg ikke vise mig for nogen,« fortæller den 20-årige kvinde til svenske Lokaltidningen.

Sådan så Filippa Johanssons hår ud umiddelbart efter besøget hos frisøren.

Frisøren havde tilsyneladende klippet lange, tilfældige lokker af Filippa Johanssons hår, og efter at have kigget sig selv lidt i spejlet i bilen, tog hun tilbage til frisøren og forlangte at få sine penge tilbage.

»Det er nok den værste klipning, jeg nogensinde har set. Så dårligt kan ingen frisør med en uddannelse klippe hår. Godt nok fik jeg pengene tilbage, men mit hår blev ødelagt. Da jeg viste det til chefen i salonen, syntes han det så godt ud. Hvis det var hans ærlige mening, burde han nok finde en anden branche,« siger hun.

Filippa Johansson lagde efterfølgende billeder ud af resultatet på Facebook, hvor hun har fået adskillige kommentarer, som bakker hende op i, at den klipning ser helt forrykt ud.

Nu har hun så taget konsekvensen af det. Hun opsøgte en anden frisør for at høre, om håret kunne reddes, men den eneste reelle løsning var at klippe det kort.

Filippa Johansson havde ladet sit hår gro i fire år og skulle bare have klippet spidser hos frisøren.

Til metroxpress fortæller Filippa Johansson, at hun ellers havde brugt lang tid på at få den helt rigtige længde på håret.

»Jeg havde ladet håret gro i fire år for at få langt hår, så det er jo virkelig ærgerligt, at jeg har været nødt til at klippe det kort nu, for det var i virkeligheden ikke det, jeg ville,« siger hun.

»Nu har jeg så vænnet mig lidt til det, men jeg synes stadig, det er for kort, og jeg har det næsten altid sat op,« supplerer hun og understreger, at hun aldrig har tænkt sig at sætte sine ben hos den pågældende frisør igen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx