Af - 06/05-14 16:42

Her ligger hver sjette danskers CPR-nummer frit fremmeHer ligger hver sjette danskers CPR-nummer frit fremme

Hver sjette dansker smider papirer med personlige oplysninger ud i en skraldespand, som alle og enhver har adgang til.

storybild

(Billede: Polfoto)

I en tid, hvor overvågningsskandalerne fylder mediebilledet, skulle man tro, at danskerne var ekstra påpasselige med personlige oplysninger. Men det er ikke tilfældet.

En ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for If Skadeforsikring, viser, at det ved hver 6. danske husstand vil være muligt at trække personlige papirer med CPR-nummer på direkte op af en ulåst aviscontainer eller affaldssæk.

Nu udtaler Kronprinsen sig om skandalen
Nu udtaler Kronprinsen sig om skandalen

Det chokerer Frederik Kortbæk, jurist og konsulent i forskningsnetværket Dansk Privacy Netværk.

- Det overrasker mig rigtig meget, at folk er så uopmærksom. Det er bestemt ikke blevet mindre farligt at have sit CPR-nummer ude – det er derimod blevet klart mere risikabelt, siger han.

Internt Aller-notat: Så meget skal Se og Hør sælge for at overleve
Internt Aller-notat: Så meget skal Se og Hør sælge for at overleve

Det er altså ikke kun effektive hackere, som kan finde vej til beskyttede registre på internettet, som nemt kan finde frem til CPR-numrene og gøre brug af dem. Det gør mulighederne for misbrug endnu større, mener han.

- Når du skal optage et såkaldt kviklån, spørger banken for eksempel kun efter dit CPR-nummer. I princippet kan du gå ned og rode i en skraldespand, for så at gå hjem og optage et lån i en andens navn, siger konsulenten, som understreger, hvor vigtigt det er, at passe på sine personlige data.

- Det er nøglen til hele det offentlige system. Har man CPR-nummeret kan man få fat i rigtig mange oplysninger. Du kan som sagt optage lån og købe varer på internettet i en andens navn. Du bør som minimum rive det i småstykker, hvis ikke du brænder det, fastslår han.

Ansat i Naviair tippede Se og Hør om kongelig flyrejse
Ansat i Naviair tippede Se og Hør om kongelig flyrejse

Det er de unge, 18-24 årige, som er dårligst til at passe på de følsomme oplysninger. Næsten hver fjerde fortæller, at personlige papirer, som eksempelvis kontoudtog, lønsedler og årsopgørelser, ryger direkte ud med skraldet uden så meget som at blive revet over.

Og det er samtidig de unge, som er mest overrasket over, hvor omfattende identitetstyveri er i Danmark.

Facebook registrerer alt:
Facebook registrerer alt: "Jeg har ingen tillid til dem"

Én ud af 100 danskere oplever hvert år at få overtaget sin identitet og i mange tilfælde efterfølgende må kæmpe med myndigheder, kreditorer og inkassofirmaer.

Det tal overrasker 72 procent af de unge, hvor tallet kun kommer bag på 63 procent i den samlede undersøgelse.

Men det er undrer ikke Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

- Det kan godt være, at de unge ved, hvad der er hot eller not, men de kender ikke til forretningsmodellen eller brugen af deres oplysninger - eller hvordan de kan misbruges. Der er de ikke længere fremme end de voksne, siger juristen.

LÆS OGSÅ: Minister vil undersøge SAS-lækage til Se og Hør

LÆS OGSÅ: Politiet har afhørt tidligere Se og Hør-chef

LÆS OGSÅ: Nets indrømmer misbrug: Vi er chokerede

LÆS OGSÅ: Supermarked giver Se og Hør den kolde skulder

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx