Af - 01/11-15 16:33; Opdateret: 01/11-15 16:48

Sidste opdatering inden flystyrt: Nu flyver vi hjemSidste opdatering inden flystyrt: Nu flyver vi hjem

Et fly med 224 ombord styrtede lørdag ned i Egypten. Passagererne var hovedsageligt russere, som skulle hjem fra ferie i Sharm el-Sheikh.

Bildstrecke im Grossformat »

“Hej St. Petersborg. Farvel Egypten. Vi flyver hjem”, skrev en kvinde til et billede af sin mand med deres barn i armene på vej ind i et fly.

“Denne ferie var for sej”, skrev en ung kvinde ved feriebilleder med sig selv og vennerne.

En anden ung kvinde delte en status på sin profil med to emojier: Et fly og en sol.

De russiske sociale medier flyder nu over med sympatitilkendegivelser på blandt andre disse profiler, efter et russisk passagerfly lørdag styrtede ned på Sinai-halvøen i Egypten.

TV: Her er de første billeder efter flystyrt
TV: Her er de første billeder efter flystyrt

Ingen af de 224 personer, som var om bord, overlevede. Flyet var på vej fra den egyptiske ferieby Sharm el-Sheikh til Sankt Petersborg i Rusland.

Søndag var det national sørgedag i Rusland, som er forlænget yderligere to dage i Sankt Petersborg, hvor myndighederne nu er i gang med at danne sig overblik over de pårørende. Mandag forventes der at være truffet beslutning om udbetaling af økonomisk hjælp til de efterladte.

Flystyrt: Russisk transportminister afviser nedskud af terrorister
Flystyrt: Russisk transportminister afviser nedskud af terrorister

Sikkerhedskilder: Teknisk fejl formentlig skyld i flystyrt
Sikkerhedskilder: Teknisk fejl formentlig skyld i flystyrt

- Det skal tilføjes, at vi planlægger at yde denne hjælp uafhængigt af, om det drejer sig om folk fra St. Petersborg, andre regioner eller andre lande, fordi alle er forenet af denne forfærdelige hændelse, lyder det fra Sankt Petersborg guvernør Georgy Poltavchenko, ifølge nyhedsbureauet Interfax.

- Der er etableret kontakt med alle pårørende, og arbejdet er i gang med dem alle. I dag (søndag, red.) gennemføres besøg hos alle familier til afdøde i St. Petersborg for at klargøre, hvilken hjælp der er brug for og for at komme med al hjælpen straks, siger guvernøren.

Herunder de første videobilleder fra ulykkesstedet.

LÆS OGSÅ: Tragedien er total: Alle dræbt i russisk flystyrt

LÆS OGSÅ: Russisk embedsmand: Fly knækkede i to dele i luften

LÆS OGSÅ: Eksperter søger svar i forulykket flys sorte bokse

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx