Af Ritzau - 21/06-17 09:20; Opdateret: 21/06-17 12:00

Mand bag eksplosion i Bruxelles var marokkanerMand bag eksplosion i Bruxelles var marokkaner

Angrebet var potentielt meget farligt. Bombe blev kun udløst delvist.

storybild

Den belgiske indenrigsminister, Charles Michel, siger, at angreb i banegård i Bruxelles tirsdag var potentielt meget farligt. Der var planlagt en eksplosion med gasflasker og søm og spidse jernstykker. (Billede: Scanpix/Bruno Fahy)

De belgiske myndigheder siger, at manden, som menes at have bragt sprængstoffer til eksplosion på en banegård i Bruxelles tirsdag aften, var marokkaner.

- Han var ikke var efterlyst for terrorisme, siger undersøgelsesdommer i Bruxelles, Eric Van der Sypt.

Den mistænkte blev skudt og dræbt, da han forsøgte at udløse en bombe tirsdag aften, men at det mislykkedes, så den kun detonerede delvist.

Det var angiveligt planen, at gasflasker samt søm, skruer og metalgenstand skulle spredes rundt i bygningen, så der blev dræbt og såret så mange mennesker som muligt.

Den belgiske indenrigsminister, Charles Michel, siger, at angrebet potentielt var meget farligt, da der var planlagt en eksplosion med gasflasker og søm og spidse jernstykker.

Ingen andre end gerningsmanden kom noget til ved anslaget mod banegården Gare Centrale i Bruxelles.

Ved 21-tiden skød belgiske soldater gerningsmanden, som var mistænkt i forbindelse med den eksplosion, som fandt sted i stationshallen kort forinden.

Det oplyser Ine Van Wymersch, der er talsperson for anklagemyndigheden i Bruxelles, til mediet VRT. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Efterfølgende foretog et bombehold en kontrolleret sprængning af et bombebælte, som den mistænkte var iført. Det rapporterer mediet VTM ifølge AP.

Øjenvidner siger, at manden råbte "Allahu akbar" - "Gud er stor".

- Jeg gik ned til mezzanin-niveauet (et område på banegården, red.), nogen råbte. Så skreg han "Allahu akbar" og sprængte en trolley i luften, siger øjenvidnet Nicolas Van Herrewegen.

Ifølge AP tilføjer vidnet, at manden så ud til at være mellem 30 og 35 år gammel.

Grand Place i den centrale del af Bruxelles, som ligger 200 meter fra banegården, blev ryddet og afspærret i en periode. Det skrev Le Soir og flere andre medier tirsdag aften.

Foruden banegården blev en nærliggende metrostation evakueret. Også flere buslinjer blev omdirigeret.

Beredskabet i hovedstaden og andre dele af Belgien er forhøjet, siden en metrostation og lufthavnen i Bruxelles blev ramt af terrorangreb i marts sidste år. 32 blev dræbt og hundredvis blev såret.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx