Af Mathias Tuxen - 26/05-17 15:15

Lægerne gav Raymond få dage at leve i: Historien om hans sidste døgn går verden rundtLægerne gav Raymond få dage at leve i: Historien om hans sidste døgn går verden rundt

Kun to dage efter sin bryllupsdag mistede hun sin ægtemand og blev enke. Trods de tragiske omstændigheder er det en historie, som hylder kærligheden.

storybild

Tracy Brooks og Raymond Kershaw fra Rochdale, England, havde oprindeligt planlagt at blive gift på Tenerife den 2. juni, men brylluppet blev hurtigt fremskyndet.

Lægerne havde fortalt 63-årige Raymond Kershaw, at han kun havde få dage tilbage at leve i. Han tilstand var hurtigt blevet forværret, efter han blev diagnosticeret med tarmkræft tilbage i marts måned. Den tragiske nyhed stoppede dog ikke parrets ønske om at forevige deres kærlighed. Det skriver Manchester Evening News og adskillige internationale medier.

'Trak søm ud af børns øjne': Hjemløs helt er ikke længere hjemløs
'Trak søm ud af børns øjne': Hjemløs helt er ikke længere hjemløs

På kun 24 timer fik de sammen med lægepersonale, familie og frivillige arrangeret en bryllupsceremoni på det hospice, hvor Raymond Kershaw tilbragte sine sidste dage i sygesengen. Det spontane bryllup blev afholdt lørdag den 20. maj med alt, hvad et romantisk bryllup indeholder. Blomster, kjole og kage. Alt sammen med hjælp fra fremmede mennesker. Hele brylluppet blev betalt og arrangeret gennem donationer fra organisationen ’Gift of a Wedding’, som hjalp parret med en bryllups-bil, blomster, kage og tøj til ceremonien. Hjælpen strømmede til efter et Facebook-opslag, hvor organisationen havde efterspurgt hjælp i anledningen af en ’ekstrem speciel bryllupsdag’.

Plejefirma får sidste chance: Glemte at skifte borgers ble i fire døgn
Plejefirma får sidste chance: Glemte at skifte borgers ble i fire døgn

Trods de tragiske omstændigheder fejrede parret den smukke dag sammen med familie, venner og lægepersonale, som alle var samlet, da brud og brudgom afgav deres ægteskabsløfter og udvekslede ringe.

En af brudepigerne, Karen Haycox, skrev efter brylluppet på ‘Gift of a Weddings’ Facebook-side, at Raymond Kershaws drøm blev til virkelighed, da han så Tracy i den smukke brudekjole. Hun takkede desuden alle de frivillige kræfter, som gjorde dagen mulig.

»Tusind tak ’Gift of a Wedding’, Rochdale Hospice og alle de mennesker, som har doneret midler og hjulpet med at gøre dagen helt speciel for Tracy og Ray med så kort varsel. Det er fantastisk og hjertevarmende at vide, at der er så meget storsind, venlighed og kærlighed i verden.«

Hele ceremonien blev gennemført, mens den svækkede Raymond Kershaw lå i sin hospitalsseng iført jakkesæt og med sin brud ved sin side.

Ramyond Kershaw afgik ved døden den 22. maj - kun to dage efter sin bryllupsdag.

LÆS OGSÅ: Populær dansk gamer har indsamlet kæmpebeløb til børn med kræft

LÆS OGSÅ: Højesteret afviser kvindes forklaring i erstatningssag

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx