Af Sebastian Kirk - 02/10-17 15:03

Er det verdens ældste 'nude-leak'? Nu har man fundet en nøgen Mona LisaEr det verdens ældste 'nude-leak'? Nu har man fundet en nøgen Mona Lisa

Et nøgenportræt af kvinden på verdens måske mest berømte maleri har set dagens lys.

storybild

Mona Lisa, malet i 1503 af Leonardo Da Vinci, er et af verdens mest berømte malerier. Nu har man fundet ud af, at en lige så gammel tegning af en nøgen kvinde sandsynligvis også er Mona Lisa. (Billede: ARCHIVES)

Såkaldte 'nude-leaks' fylder meget hos især unge kvinder i disse dage, hvor hackede iCloud-konti, forsmåede ekskærester og liderlige teenagere i stor stil er skyld i, at private billeder og videoer af afklædte personer florerer på nettet mod deres vilje.

Men fænomenet er ikke helt nyt. I hvert fald er et 500 år gammelt nøgenbillede af en af verdens mest kendte kvinder nu dukket op.

Hvis kunstforskerne har ret, har man således opdaget en tegning af en nøgen kvinde, som man mener portrætterer selveste Mona Lisa - Leonardo Da Vincis uvurderlige mesterværk, der hænger til offentlig skue på Louvre-museet i Paris.

Tegningen, der går under navnene 'Joconde Nue' og 'Mona Vanna', er i løbet af den seneste måneds tid blevet grundigt undersøgt på Center for Forskning og Restaurering af Museer i Frankrig. Og her har man konkluderet, at kvinden på tegningen meget vel kan være Mona Lisa, og at Da Vinci selv - i hvert fald delvist - har stået bag skitsen kort før han malede Mona Lisa. Det skriver AFP ifølge Forbes.

»Den har en kvalitet i måden, ansigtet og hænderne er renderet, der i sandhed er forbløffende,« siger kurator Mathieu Deldicque til AFP og supplerer:

»Det er ikke bare en bleg kopi.«

Han mener, skitsen er blevet lavet parallelt med, at Mona Lisa blev malet i 1503. Den har i de seneste 150 været udstillet på Condé-museet i Chantilly nord for Paris, men først nu føler man sig forholdsvis sikker på, at den forestiller Mona Lisa.

Man ved ikke med sikkerhed, hvem Mona Lisa var i virkeligheden. Men meget tyder på, at hendes navn var Lisa Gherardini, og at hun var hustru til klædemageren Francesco del Giocondo fra Fiorentina - heraf Mona Lisa-maleriets alternative titel 'La Gioconda'.

Men hvorfor Leonardo Da Vinci har portrætteret hende - og hvorfor han tilsyneladende også har tegnet hende nøgen - vides ikke. Han fragtede det færdige maleri til Frankrig, efter han var færdig med det, hvilket taler imod, at det skulle have været et bestillingsarbejde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx