Af Katrine Frederikke Wandrup - 05/05-17 21:22

Michael sagsøger flyselskab: Blev mast af tykke medpassagererMichael sagsøger flyselskab: Blev mast af tykke medpassagerer

Turen var 14 timer lang.

storybild

Modelfoto (Billede: Scanpix)

Da australske Michael Anthony Taylor skulle flyve fra Sydney i Australien til Los Angeles i USA, endte han i et vinduessæde med en overvægtig person ved siden af sig. Det har angiveligt givet ham så store problemer, at han nu sagsøger flyselskabet American Airlines for over 678.000 kroner, svarende til 100.000 amerikanske dollars.

Ifølge Taylor fik han ikke lov til at skifte sæde, selvom han flere gange spurgte kabinepersonalet om mulighed for at rykke på den 14 timer lange flyvetur, skriver news.com.au.

Hans medpassager skulle ifølge Taylor have været så stor, at personen ’spildte over’ og fyldte en del af Taylors sæde. Det medførte, at han på den lange tur blev nødt til blandt andet at stå op, krumme sig sammen, knæle og læne sig fremad.

Martin bestilte særligt måltid på fly: Det fortrød han hurtigt
Martin bestilte særligt måltid på fly: Det fortrød han hurtigt

Selvom flyveturen var i december 2015, påvirker den stadig Taylor i dag. Han har rygproblemer, ondt i nakken og stadig smerter på grund af en kurvet rygsøjle – noget, han havde i forvejen, men hvis smerter er forværret på grund af turen.

Tidligere på ugen kunne CNN Money fortælle, at American Airlines planlægger at formindske benpladsen mellem sæderne med fem centimeter på tre rækker, hvilket giver plads til yderligere 172 sæder på fly af modellen Boeing Max.

Det er flyselskabet ikke ene om. Også British Airways planlægger at reducere benpladsen fra lidt over 76 centimeter til 73,5 centimeter – hvilket er mindre end på Ryanairs fly, skriver Daily Mail.

Reduktionen af benplads og generelt smallere sæder i fly vil muligvis medføre endnu flere sager som Taylors, siger hans advokat.

Guide: Det kan du klage over på rejsen
Guide: Det kan du klage over på rejsen

Skyscanner har samlet seks råd til, hvordan du som passager sikrer dig den bedste plads på flyet. Her foreslår de blandt andet, at du ønsker sædet ved gangen. De fleste vil helst sidde ved vinduet, så hvis du ønsker den plads, er der større chance for, du bliver placeret i midten - hvor ingen vil sidde. Derfor er der større chance for, du slipper for midterpladsen, hvis du ønsker gangpladsen.

Du kan også anvende apps, hvor du kan søge på din specifikke flyvning, og derigennem få anbefalet de bedste og værste pladser. Du får for eksempel information om, om du kan læne ryglænet tilbage, hvor tæt du er på køkkenet og hvad du kan forvente af underholdning.

Det kan også lade sig gøre at ’snyde systemet’ ved at booke gang- og vinduesplads, hvis I er et par, og så håbe på det bedste og satse på, at ingen booker midterpladsen. På den måde kan I sidde skråt og have ekstra benplads og I behøver ikke begrænse jer til de smalle flysæder.

LÆS OGSÅ: Rekordmange klagede over ferien sidste år

LÆS OGSÅ: Her kan du klage over forsinkede fly gratis

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx