12/05-18 15:59; Opdateret: 13/05-18 01:27

Nordkorea sætter dato for ødelæggelse af atomtestområdeNordkorea sætter dato for ødelæggelse af atomtestområde

USA's præsident, Donald Trump, glæder sig over "klog og imødekommende gestus" af Nordkorea.

storybild

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo (tv), mødtes tidligere på ugen med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i Pyongyang. Her drøftede de det kommende topmøde mellem Kim og præsident Donald Trump. Det finder sted i Singapore 12. juni. Scanpix/Kcna Via Kns

Seoul. Afhængigt af vejret vil Nordkorea mellem den 23. og 25. maj nedtage sit prøveområde for atomvåben og dermed leve op til det løfte, som er givet, rapporterer de statslige medier i landet.

Det nationale nyhedsbureau i Nordkorea, KCNA, skriver, at blandt andet tunnelsystemer i testområdet vil blive ødelagt.

Det vil ske med eksplosioner, så indgangene ikke længere kan bruges.

Stillinger til at observere prøveområdet vil blive fjernet, og det samme vil bygninger til videnskabsfolk.

Journalister fra andre lande vil blive inviteret til at overvære nedlæggelsen af prøveområdet. Blandt dem også journalister fra Sydkorea og USA, skriver nyhedsbureauet Reuters.

USA's præsident, Donald Trump, glæder sig over meldingen fra Nordkorea.

I et tweet lørdag takker han styret for planerne om at destruere testområdet og kalder det en "klog og imødekommende gestus".

Nyheden fra Nordkorea kommer, efter at Donald Trump har oplyst, at han 12. juni mødes med Nordkoreas leder, Kim Jong-un, i Singapore.

Det vil blive det første møde mellem en siddende amerikansk præsident og Nordkoreas leder.

Det bliver kulminationen på en lang række begivenheder på den koreanske halvø.

I 2017 gennemførte Nordkorea flere forsøg med atomvåben og langtrækkende raketter, og det fik præsident Trump til at true med krig. Nordkorea svarede igen, at det var klar til krig.

Men med en forsonende nytårstale fra Kim Jong-un vendte billedet. Blandt andet blev Nordkorea inviteret til at deltage i vinter-OL i Sydkorea.

I slutningen af april mødtes Kim Jong-un med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, på den sydkoreanske del af de to landes fælles grænse.

Her aftalte de, at målet er en atomvåbenfri koreansk halvø.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Chok i FC København: Stjernespiller...
bt.dk
FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
DMI advarer: Risiko for skybrud og...
bt.dk
Efter skræmmende fund: Nu har...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx