21/05-14 13:20

Rusland og Kina indgår historisk gasaftaleRusland og Kina indgår historisk gasaftale

Ny aftale indebærer, at russerne skal forsyne Kina med 38 milliarder kubikmeter gas årligt i 30 år.

Rusland og Kina har onsdag underskrevet en længe ventet aftale om salg af russisk naturgas til Beijing i de kommende 30 år, hvilket sikrer kineserne en vigtig, ren energikilde.

Aftalen åbner også et nyt stort marked for Rusland på et tidspunkt, hvor EU og USA lægger afstand til Moskva på grund af krisen i Ukraine.

Gas-aftale mellem Rusland og Ukraine går op i røg
Gas-aftale mellem Rusland og Ukraine går op i røg

Aftalen indebærer, at russerne skal forsyne Kina med 38 milliarder kubikmeter gas årligt i de kommende tre årtier.

Den historiske kontrakt siges at have en værdi på over 400 milliarder dollar, over 2177 milliarder kroner.

Naturgassen skal transporteres i en ny gasrørledning, der vil forbinde sibiriske gasfelter til de store byer og forbrugscentre nær Kinas kystlinje.

Gravid kvinde i trykkammer efter gasudslip
Gravid kvinde i trykkammer efter gasudslip

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans kinesiske modpart, Xi Jinping, overværede underskrivelsen af aftalen i Shanghai mellem det statskontrollerede russiske energiselskab Gazprom og Kinas nationale energiselskab CNPC.

Gazprom afviser at oplyse, hvilke priser der er opnået enighed om.

Putin er i Shanghai på grund af en regional sikkerhedskonference, og der har hersket usikkerhed om, hvorvidt parterne ville kunne underskrive kontrakten, da der var uenighed om prisen.

Det kinesisk-russiske møde finder sted på et tidspunkt, hvor krisen i Ukraine har skabt koldkrigsstemning i Europa, og politiske iagttagere siger, at Putins besøg i Kina har fået en helt ny betydning og symbolisme på grund af krisen i Ukraine.

- På baggrund af Vestens sanktioner har Rusland behov for at vise, at det ikke står isoleret, siger Pjotr Topytjkanov, analytiker hos Carnegies Moskva Center, forud for underskrivelsen af gaskontrakten.

Putin truer med at lukke for gassen - kan også ramme EU
Putin truer med at lukke for gassen - kan også ramme EU

- Det er et af målene med Putins besøg i Kina. Han ønsker at vise, at Rusland har allierede, understreger han.

Kina kommer fremover til at modtage mere russisk naturgas end Tyskland, der hidtil har været den største kunde.

EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, har i et brev til Putin onsdag opfordret Moskva til at leve op til alle aftaler om gasforsyninger til EU-landene via Ukraine, så længe forhandlinger er i gang om gasleverancerne.

Gazprom har truet med stoppe leveringer til Ukraine den 3. juni, hvis ikke landet har indfriet dets gæld til Rusland på det tidspunkt.

Barroso understreger, at Kijev har vist viljen til at finde en løsning, og han understreger, at gasleverancerne ikke må stoppe, så længe de tre parter forhandler videre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx