Af Niels Pedersen - 01/11-17 17:11; Opdateret: 01/11-17 20:20

Mødte 20 år yngre mand på fly: Gav ham pludselig blowjob for øjnene små børn Mødte 20 år yngre mand på fly: Gav ham pludselig blowjob for øjnene små børn

En kvinde og en mand er blevet anholdt i USA for uanstændig opførsel om bord på et fly.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Joshua Roberts)

Mange fantaserer om at blive medlemmer af 'The mile high club', men enkelte nøjes ikke med at drømme om hed sex i 10.000 meters højde - selvom andre passagerer på flyet uundgåeligt bliver uønskede vidner til akten.

Senest gik det særdeles hedt for sig mellem en 48-årig amerikansk kvinde og en 20 år yngre mand på et Delta Airlines-fly mellem Los Angeles og Detroit natten til mandag lokal tid, skriver lokalmediet Click on Detroit.

De to kendte ikke hinanden på forhånd, men undervejs på flyveturen blev de så opstemte, at kvinden angiveligt gav den 28-årige medpassager oralsex - for øjnene af familier med små børn.

»Det, de gjorde, er upassende på et offentligt sted,« siger en anonym passager på flyet til Click on Detroit.

»Der var børn. Der var familier. Der var ældre (ombord på flyet, red.). Det burde kalde på mere respekt,« lyder det fra en anden passager.

Kvinden skulle have været med et fly videre til Nashville, mens manden efter planen skulle til Miami, men så langt nåede de aldrig. Efter landingen blev de begge anholdt, og nu risikerer de en sigtelse for blufærdighedskrænkelser.

Det er langt fra første gang, det er gået lystigt for sig på flysæder på 'monkeyclass'. For et par måneder siden gennemførte et ungt britisk par et fuldbyrdet samleje - midt i et propfuldt Ryanair-fly.

FBI efterforsker nu den aktuelle sag om blufærdighedskrænkelser på Delta Airlines-flyet. Flyselskabet ønskede ikke at udtale sig om sagen overfor Click on Detroit.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx