06/11-17 17:37; Opdateret: 06/11-17 19:19

Aktivist opstiller ved Egyptens præsidentvalg i 2018Aktivist opstiller ved Egyptens præsidentvalg i 2018

Vi gør os ingen illusioner om modstanderen, siger Khaled Ali, som udfordrer præsident Abdel Fattah al-Sisi.

storybild

Beirut. Den egyptiske menneskerettighedsaktivist og oppositionsleder Khaled Ali siger mandag, at han vil udfordre præsident Abdel Fattah al-Sisi ved præsidentvalget i Egypten i 2018, hvis han ikke bliver forhindret i at stille op.

- Vi forbereder os på det kommende valg uden at gøre os illusioner om modstanderens ærlighed, siger Ali, som uden held også var opstillet ved præsidentvalget i 2012.

- Egypten er i dyb krise efter fire år under Abdel-Fattah el-Sissi, siger Ali, som siger, at befolkningen har ret til et demokratisk valg.

- Men vi venter, at vores kampagne vil blive undertrykt på et tidspunkt, siger Ali, som er en nøgleperson blandt de mange små, prodemokratiske partier, der ledes af unge aktivister. Disse grupper førte an i det arabiske forår i 2011.

Ali siger, at han planlægger en valgkampagne på en socialistisk platform, hvor det er et erklæret mål at fjerne nedskæringer, besparelser og omfordelinger samt at bekæmpe terrorisme uden at kompromittere grundlæggende menneskerettigheder.

I september blev Ali ved en domstol i Kairo idømt tre måneders fængsel for uanstændig adfærd i det offentlige rum. Han afviser de anklager, der er rettet mod ham, og han har appelleret sagen. Men hvis dommen opretholdes vil han ikke kunne stille op ved valget.

Under valgkampen i 2012 var Khaled Ali en af to opstillede venstrefløjskandidater. Han sagde, at Egypten efter æraen med Hosni Mubarak stod foran et opgør med et helt system, en politik og et netværk af interesser.

Mubarak, der var Egyptens præsident gennem tre årtier, blev tvunget til at trække sig 11. februar 2011 efter flere ugers opstand i forbindelse med det arabiske forår.

Præsidentvalget i juni 2012 blev vundet af Det Muslimske Broderskabs kandidat, Mohamed Mursi.

Mursi blev afsat af militæret 3. juli 2013, efter en stigende utilfredshed med hans og broderskabets styre. Før og efter afsættelsen af Mursi slog militæret hårdt ned på broderskabet.

Hundredvis bliver dræbt og tusindvis blev fængslet og mange blev dødsdømt.

I maj 2014 blev hærchefen Abdel Fattah el-Sisi, som knuste broderskabet, valgt til Egyptens præsident.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx