Af - 03/10-14 14:33; Opdateret: 03/10-14 15:05

Stor overraskelse: Tv-stjerne bliver ny minister i SverigeStor overraskelse: Tv-stjerne bliver ny minister i Sverige

Den nye svenske regering har overrasket alt og alle ved at udnævne en tidligere tv-stjerne som ny minister.

storybild

Sveriges nye statsminister, Stefan Löfven (billedet), har overrasket mange med at udnævne den tidligere tv-stjerne Alice Bah Kuhnke som ny minister. (Billede: Polfoto)

Hun startede sin karriere som vært i SVT-serien 'Disneyklubben' og har siden fået sit eget talkshow.

Nu skal Alice Bah Kuhnke være landets kulturminister - på trods af, at hun ikke er valgt ind i Riksdagen (Sveriges svar på Folketinget, red.), og at hun først for få dage siden meldte sig ind i Miljöpartiet, som hun repræsenterer.

Valget gav magtskifte i Sverige
Valget gav magtskifte i Sverige

Og det kommer bag på flere politisk kyndige hoveder i vores naboland.

- Jeg troede, det var en joke, lyder det fra Aftonbladets kulturchef, mens professor i statskundskab ved Göteborg Universitet Ulf Bjereld ligeledes forundres over valget.

- Der troede jeg, at Löfven (statsminister Stefan Löfven, red.) ville spille et mere sikkert kort, siger han til nyhedsbureauet TT og kalder samtidigt udnævnelsen for 'en mindre sensation'.


Men den nye statsminister står naturligvis fast ved sit ministerhold, der består af 12 mænd og 12 kvinder.

- Jeg har truffet Alice Bah nogle gange. Der er ingen tvivl om, at hun har en gedigen baggrund, sagde statsministeren ved et pressemøde i formiddags.

Sveriges borgerlige Moderaterne får vælgerlussing
Sveriges borgerlige Moderaterne får vælgerlussing

Den 42-årige nyudnævnte minister har efter sin tid på tv ifølge JP.dk arbejdet som generalsekretær for organisationen Fairtrade, holdbarhedschef i konsulentfirmaet ÅF og generaldirektør i den statslige institution Ungdomsstyrelsen.

Hun har tidligere været medlem af det borgerlige parti Moderaterne.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Princess Natascha afslører sin...
bt.dk
Nu rammer den nye Stars-film...
bt.dk
Bag kulisserne: Flere partifæller...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx