Af - 30/01-14 13:23; Opdateret: 30/01-14 13:59

Mere end 400 pytonslanger fundet i rædselshusMere end 400 pytonslanger fundet i rædselshus

Hundredevis af levende og døde pytonslanger er blevet fundet i et hus i Californien.

Bildstrecke im Grossformat »

Mere end 400 pytonslanger, hvoraf mindst 220 af dem er døde, er blevet fundet i et hus i den californiske forstad Santa Ana.

Animal services supervisor Sondra Berg siger, ifølge britisk Metro, at huset lettest kan betegnes som et 'rædselshus'.

- Der er så mange døde slanger. Nogle af dem er lige døde, andre har ligget der i månedsvis. Samtidig er hele huset blevet indvaderet af rotter og mus. Der er endda rotter og mus i plastickasser, der er begyndt at æde hinanden, siger Sondra Berg.

Ejendommens ejer, der hedder William Buchman og er skolelærer, er nu blevet arresteret, anklaget for dyremishandling. Politiet blev tippet af naboer, der brokkede sig over lugtgener fra huset.

Ifølge de californiske myndigheder, var fire ud af fem soveværelser fyldt med kasser med slanger, der var stablet fra gulv til loft.

Der var så tætpakke med kasser, at de ikke behøvede låg. Der var ikke plads nok til, at slangerne kunne komme ud.

Nogle af slangerne havde været døde så længe, at det næsten kun var deres skelet, der var tilbage. Andre var fulde af maddiker og fluer.

- Lugten alene giver mig lyst til at bade en uge i træk, siger politibetjenten Anthony Bertagna.

William Buchman har fortalt myndighederne, at han tjente penge på at opdrætte slanger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx