Af Julie Laurs Bundgaard - 02/01-18 10:08

Elever opdagede lærerens frække fortid: 'Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville ende sådan her'Elever opdagede lærerens frække fortid: 'Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville ende sådan her'

 

storybild

Ruggero Freddis elever var noget overraskede, da de opdagede, at matematikprofessoren har en fortid som pornostjerne. Foto: Ruggero Freddi/Facebook

Studerende på universitetet La Sapienza i Rom fik sig noget af en overraskelse, da de opdagede, at deres matematikprofessor tidligere har været en populær pornoskuespiller.

Det skriver New York Post.

Ruggero Freddis elever kendte ham udelukkende som professor Freddi, indtil han for nyligt offentliggjorde en video af sig selv på Facebook, hvor han flexer sine muskler.

En af hans tidligere 'fans' faldt nemlig over videoen og genkendte ham som den populære bøsseporno-stjerne Carlos Masi og tippede en lokal journalist.

Se også: LISTE: Her er de 10 bedste sange at dyrke sex til

Ifølge New York Post fortæller matematikprofessoren det italienske medie Repubblica, at han ikke er ked af, at hans fortid er blevet afsløret, og at han aldrig har forsøgt at skjule den.

Ruggero Freddi forklarer, at han oprindeligt ønskede at arbejde som ingeniør i Italien, men at manglede jobmuligheder tvang ham til at søge arbejde andetsteds.

Andre læser også : Tag testen: Hvilken sex-personlighed har du?

»Jeg blev tilbudt at medvirke i en pornofilm i USA, og jeg tænkte: 'Hvorfor ikke?' Det er et job, som man kan tjene godt på, og det er en underholdende karriere,« siger han til det italienske medie.

Han skrev under med den amerikanske pornovirksomhed Colt Studios, men sagde op i 2013, hvor han vendte tilbage til Italien for at tage en kandidat i matematik.

I dag bor han i sit hjemland, hvor han er i gang med at få sig en doktorgrad i matematik. Han har i elleve år dannet par med Gustavo Alejandro Leguizamon, som også er en tidligere bøsseporno-skuespiller.

Læs også: Kvinder kan få 12 forskellige slags orgasmer: Her er de

Selvom han har formået at holde sin fortid skjult i mange år, er han ikke overrasket over, at den nu er kommet frem i lyset.

»Jeg vidste, at nogen ville opdage det før eller siden, men jeg forestillede mig ikke, at det ville blive så stort. Jeg troede, at nogen ville afsløre det, og at mine elever ville snakke om det i noget tid, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at hele landet ville tale om det,« siger han.

Han forklarer desuden, at hans frække fortid ikke har skabt nogle problemer for hans stilling på universitetet, og at han er stolt over begge hans karrierer, fordi de begge afspejler forskellige dele af hans personlighed.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx