Af Webstud/AS - 07/08-17 22:12

Voldsom mordsag ryster England: Teenagere dræber far med nødblusVoldsom mordsag ryster England: Teenagere dræber far med nødblus

Sagen er for retten netop nu.

storybild

(Billede: Facebook-billede)

En far til to døde i et flammehav, efter to teenagere kastede nødblus ind i hans bil, mens han sov på bagsædet. Det skriver Mirror.

To teenagere, en 18-årig kvinde og en 16-årig dreng, er anklaget for at dræbe den 30-årige far Vilson Meshi, som i februar sidste år sov på bagsædet af sin bil, da et nødblus blev kastet gennem ruden. Vilson døde af røgforgiftning i det 1300 grader varme flammehav.

I retten kom det frem, at Vilson levede et dobbeltliv og sov ude foran sin ekskærestes hus, selvom han havde sagt til sin kone, at han var i London med sine venner.

Begge teenagere nægter sig skyldige i tyveri af nødblussene og drabet på Vilson, men anklager David Matthew mener, at den 16-årige drengs udsagn er falsk. Drengen har udtalt følgende:

- Jeg benægter helt og aldeles disse påstande. I februar undergik min mor en alvorlig operation, og det meste af min tid blev brugt på at besøge hende på hospitalet.

- Hvis jeg havde fritid, ville jeg have brugt den på at hjælpe min far i huset. Jeg betragter mig selv som en London-dreng. Jeg har ingen venner i Essex.

Anklageren afviste drengens udsagn, da han med telefonanalyse og nummerpladegenkendelse kunne bevise, at drengen havde befundet sig i Basildon, Essex, samt at drengen havde brugt sin telefon i byen hver aften, inklusiv den nat, offeret mistede livet.

David Matthew kunne desuden fortælle, at politiet brugte et apparat til at optage en samtale mellem den 16-årige dreng og hans forældre, mens de kørte til politistationen for afhøring.

I optagelsen høres drengens mor fortælle, hvordan hun vil give ham et alibi.

- Du kan bare sige, at han tilså mig, mens jeg undergik operationen, sagde hun angiveligt i den samtale, politiet optog.

Retssagen fortsætter.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud når et nødblus magen til det, der slog Vilson ihjel, antændes.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx