Af - 25/09-13 13:12; Opdateret: 25/09-13 13:54

12-årig dreng går fri efter voldtægt af 6-årig pige12-årig dreng går fri efter voldtægt af 6-årig pige

En 12-årig dreng fra England slap med bødestraf, efter han havde voldtaget en 6-årig pige to gange.

storybild

En bøde på 300 pund. Sådan lød straffen for en 12-årig dreng, der havde voldtaget en 8-årig pige. (Billede: Polfoto/Peter Jonsson)

- Jeg er ligeglad med, hvordan hun har det.

Sådan lød det koldt fra en 12-årig engelsk dreng, der havde indrømmet at have voldtaget en 6-årig pige to gange. Alligevel slap han med at skulle betale ofret £300 (lidt over 2.600 kroner) i kompensation. Det skriver engelske Metro.

LÆS OGSÅ: 18-årig pige fik 6 timers fængsel for mord

Drengens forældre fra byen Suffolk havde taget deres søn med til en politistation, da de hørte beskyldningerne. Han indrømmede over for politiet, at han to gange havde tvunget den lille pige til at udføre seksuelle handlinger på ham.

Da han efterfølgende stod i en retssal for unge, sagde dommer Celina Dawson, at drengens attitude gav hende ‘grund til bekymring’.

- Jeg håber, du er klar over, at hvis ikke du ændrer din attitude, kan du få meget alvorlige problemer i fremtiden, sagde hun, men skånede ham alligevel for anbringelse i en forvaringsanstalt, så ‘ældre og mere sofistikerede kriminelle’ ikke skulle få indflydelse på ham.

LÆS OGSÅ: Somalier voldtog 10-årig: Slipper for udvisning

Drengen blev også idømt 12 måneder i et program for unge kriminelle, samt et polititilhold på 12 måneder.

- Det, du har gjort, var meget, meget forkert, sagde Celina Dawson i retten.

- Når du begynder at arbejde med programmet for unge kriminelle, vil du begynde at tænke over, hvad du har gjort, hvor alvorligt det var, og hvor slemt det har påvirket den lille pige, lød det i retten ifølge Metro.

I England lyder den kriminelle lavalder på 10 år. Sager med børn mellem 10 og 17 år, der begår kriminalitet, bliver behandlet i specielle retssale for unge. Derudover er deres straffe anderledes, og de kan ikke ryge i rigtige fængsler, men derimod ungdomscentre.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx