16/01-15 06:40

Nye skudvekslinger i belgisk byNye skudvekslinger i belgisk by

Det er uklart, om skyderiet sent torsdag aften i byen Liege kan kobles sammen med dagens antiterroraktion.

storybild

Flere belgiske medier melder sent torsdag aften om skudvekslinger i byen Liege.

Det er uvist, om skyderierne har nogen sammenhæng med den antiterroraktion, som fandt sted tidligere torsdag i byen Verviers i den østlige del af landet, skriver nyhedsbureauet Belga.

Udvekslingen af skud skal have fundet sted under en biljagt ved 23-tiden på en motorvej i nærheden af Liege.

Politiet forsøgte at bringe en bil til standsning og affyrede skud mod en person, der er blevet såret. Årsagen til biljagten og den såredes tilstand er indtil videre ukendt, skriver nyhedsbureauet.

To dræbt i anti-terroraktion: Planlagde stort angreb
To dræbt i anti-terroraktion: Planlagde stort angreb

Torsdag gennemførte belgisk politi en antiterroraktion mod en gruppe personer, der har været under overvågning, siden de for nogle uger siden vendte tilbage fra Syrien.

Under aktionen i Verviers blev to formodede terrorister dræbt. En person er desuden blevet anholdt.

Ifølge anklagemyndigheden var gruppen på omkring 10 personer i gang med at forberede et snarligt terrorangreb "i stor stil", blandt andet på en eller flere politistationer.

I forbindelse med aktionen har myndighederne hævet deres beredskab ved offentlige bygninger til tre, som er næsthøjeste niveau.

Ingen politifolk eller civile blev såret i aktionen i Verviers. Byen, der ligger cirka 125 kilometer fra Bruxelles, har en stor muslimsk befolkningsgruppe.

Belgiens premierminister, Charles Michel, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at aktionen viser Belgiens "vilje til at bekæmpe dem, der ønsker at sprede terror".

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Merkel vil kæmpe imod militante islamister

LÆS OGSÅ: Fransk politi åbner over 50 sager om at billige terror

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx